Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bevis du har stemt - eller dø

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Gadebander truer befolkningen i Zimbabwe med at brænde deres huse eller dræbe dem, hvis ikke de stemmer på Mugabe ved morgendagens valg. Der er heller ikke andre muligheder

26. juni 2008 kl. 17:16 Maria Thuesen Bleeg
Del på Facebook

Gadebander truer med at tjekke, om folk fra Zimbabwe har en klat blæk på fingeren fredag, hvor der er præsidentvalg i Zimbabwe.

Faktaboks

Præsidentvalg i Zimbabwe

Den 29. marts var der præsidentvalg i Zimbabwe mellem Morgan Tsvangirai fra MDC og præsident Robert Mugabe fra Zanu PF.

Det tog en måned at tælle stemmerne op, og MDC frygtede valgsnyd. Resultatet blev så tæt, at valgkommisionen krævede omvalg i dag.

I søndags trak Morgan Tsvangirai sig dog fra valgkampen på grund af den stigende vold mod sine partistøtter og udsigten til et unfair valg.

Blækket betyder, at de har sat deres kryds ved præsidentvalget.

Hvis ikke fingeren er blå, risikerer de døden.

»Gadebanderne presser folk til at stemme og bilder beboerne ind, at de kan se, hvad de vil stemme. Er der et område med blanke stemmer eller kryds ved Tsvangirai (regeringsmodstander til Mugabe, red.), bliver byområdet brændt eller folk slået ihjel. De mange trusler betyder, at folk ikke tør stemme andet end Mugabe,« siger Frans Mikael Jansens, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Han er netop kommet hjem fra et besøg i det afrikanske land.

To navne på sedlen

Fredag skal befolkningen i Zimbabwe sætte kryds i præsidentvalgets anden runde.

Selvom der står to navne på stemmesedlerne, er der i realiteten ikke andre at stemme på end Robert Mugabe, for modstander Morgan Tsvangirai trak sig ud af valgkampen i søndags.

»Vi vil ikke længere deltage i denne voldelige og uretfærdige valgproces,« sagde lederen af oppositionspartiet MDC, da han søndag trak sig fra præsidentvalget. Tsvangirais parti melder om, at 70 partistøtter er blevet dræbt i optøjerne efter den første valgrunde.

Forventningsfuld

Frans Mikael Jansen kunne med egne øjne opleve, hvordan situationen er forværret i landet med verdens højeste inflation.

Hylderne i butikkerne er nu helt tømt for mad, og volden er steget fra 6.000 overgreb i landet i april til 8.000 voldelige episoder i maj, melder Mellemfolkeligt Samvirke om.

Tallet er langt højere for juni måned.

»Det er forfærdeligt at opleve desperationen i landet, og det kan stadig nå at blive meget værre, før det bliver bedre. Men jeg er samtidig også forventningsfuld, fordi nu sker der en forandring, og der er fokus på konflikten,« siger han,

Frans Mikael Jansen og andre Zimbabwe-eksperter giver ikke 84-årige Robert Mugabe særlig lang tid på lederposten, fordi presset på ham er så enormt. FN's sikkerhedsråd har ugyldigjort valget, og de sydafrikanske landes samarbejdsorganisation SADC har for nylig holdt krisemøde om Zimbabwe.

En ting er dog sikkert. Selvom Robert Mugabe vinder præsidentvalget ved fredagens afstemning, vil stemmeprocenten ikke afspejle, hvem der virkelig støtter landets præsident.

»I gadebilledet går alle folk rundt med Mugabe-t-shirts. Det er deres redningsvest, for så sker der dem ikke noget,« siger generalsekretæren.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
26.06-2008 | 18:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.06-2008 | 19:05 af Philip Nunnegaard
84 år gammel.
Så er der da håb forude, med mindre han allerede har fundet sin afløser.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites