Et bryllup mellem to stjerner kendt fra skærmen skulle nok kunne tiltrække sig masser af opmærksomhed, mediedækning og kendte celebrity-gæster. Men i stedet foregik det helt afdæmpet, da Brian Austin Green (36) og Megan Fox (24) efter lang tids kæresteri skubbede forholdet et niveau højere op. Det skriver hjemmesiden www.tmz.com.
De to mødte hinanden i 2004 under indspilningerne af tv-serien Hope & Faith. Dengang var den langhårede skønhed stadig teenager, men det afskrækkede altså ikke hendes nybagte mand, der er mest kendt for sin rolle som David Silver i Beverly Hills 90210.
Der var ellers langt til idylliske bryllupsklokkers bimlen, da de to skuespillere sidste år gik fra hinanden. Men gammel kærlighed rustede åbenbart ikke så let for parret, der første gang blev forlovede i 2006.
På Hawaii kunne de kalde sig mand og kone efter en afdæmpet og hemmeligholdt ceremoni, hvor der kun deltog en håndfuld gæster.