Titusindvis af bilister må hver dag sænke farten, fordi vejarbejdere er i gang med at bygge en betonbro. Det tager let et par måneder at bygge stilladset, hælde cement i hulrummene og vente på at betonen hærder.
Hvis man i stedet byggede i stål, kunne en kran løfte stålbroen på plads om natten, og allerede næste dag kunne vejen blive åbnet. Alligevel vælger Vejdirektoratet næsten udelukkende at bygge i beton.
»Der er ingen bilister, som kan forlange erstatning, fordi de bliver forsinket på grund af vejarbejde. Det indgår ikke i regnskabet, når man skal vælge, om der skal bygges en stål- eller en betonbro,« fortæller professor Niels Jørgen Gimsing fra Danmarks Tekniske Universitet.
Beton er billigere
Professoren skønner, at det koster cirka 20 procent mere at bygge i stål end beton, men prisen kan svinge og reelt være meget mindre. Vejdirektoratet medregner nemlig ikke, at det også koster samfundet penge, at bilerne snegler sig af sted, mens betonbroen bliver bygget.
Erhvervsfolk mener, at situation er uholdbar og skader erhvervslivet.
»Det er stærkt utilfredsstillende, at Vejdirektoratet laver kassetænkning. Samfundet taber mange milliarder af kroner, fordi folk sidder i bilkøer til og fra arbejde. Virksomhederne bliver også ramt af det her,« siger Jens Brendstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv.
En undersøgelse fra Trafikministeriet viser, at det alene i hovedstadsområdet hvert år koster samfundet 5,7 milliarder kroner, at vejene sander til.
På trods heraf har Vejdirektoratet bestilt 18 betonbroer på Motorring 3 i København.
Et svært regnestykke
Vejdirektoratet erkender, at betonbroer ikke er ideelle for samfundsøkonomien.
»Det er et dilemma, vi sidder i. Hvor meget skal vi tage hensyn til samfundet, og hvor meget skal man tage hensyn til den billigste pris på byggeriet? De gange vi har udbudt stålbroer, kan de ikke konkurrere på prisen i forhold til beton,« siger Per Clausen, der er vicedirektør i Vejdirektoratet.