Den alvorlige kritik, som Rigsrevisionen retter mod Bertel Haarder (V) for manglende opsyn med offentlige kursusmilliarder, preller af på den tidligere undervisningsminister.
"I min tid var vi meget skrappe og talte med store bogstaver til de institutioner, som ikke forvaltede AMU-midlerne ordentligt. Så det er ikke rigtigt, at vi ingenting gjorde, vi var efter dem med kosten," siger Bertel Haarder.
Onsdag eftermiddag offentliggør Rigsrevisionen sin kulegravning af det såkaldte AMU-system og Børne-og Undervisningsministeriets forvaltning heraf.
De politisk udpegede statsrevisorer tog i februar initiativ til undersøgelsen, der skulle afdække årsagerne til mange års snyd og misbrug af offentlige tilskudsordninger til efteruddannelse og opkvalificering.
Sov på taburetten
Som Avisen.dk i dag skriver, placerer Rigsrevisionen størstedelen af ansvaret på Bertel Haarders tid som undervisningsminister fra 2005-2010.
Rigsrevisionen konkluderer, at Undervisningsministeriet ved en tidligere indsats kunne have begrænset omfanget af svindel med kursuskroner.
Bertel Haarder afviser dog blankt, at han i sin tid på taburetten har ladet stå til.
"Mit budskab til skolerne var hele tiden, hvis I vil undgå et kontrolhelvede, hvor vi skal sidde og godkende alting på forhånd, så bliver I nødt til at holde orden i egne rækker og udøve stram selvdisciplin. Det er jo det, der er den bedste model," siger han.
Udgangspunktet for den udbredte svindel i AMU-systemet var ifølge Rigsrevisionen den borgerlige regerings reform af AMU-systemet i 2003, som gav private firmaer adgang til at fungere som underleverandører til offentlige skoler eller slå sig op som private AMU-skoler.
Strittede imod kontrol
Bertel Haarder mener, at Rigsrevisionen fra starten har haft et horn i siden på det liberaliserede AMU-system.
"Den model har Rigsrevisionen aldrig brudt sig om, på trods af, at den model blev vedtaget i Folketinget. Og derfor strittede jeg imod, når nogen foreslog et kontrolsystem," siger han, og fortsætter:
"Nu siger Rigsrevisionen så beklageligvis, at der har været for meget dårlig forvaltning på skolerne, og det beklager jeg dybt, men jeg beklager også, hvis det så fører til, at der nu skal indføres et kontrolhelvede for skolerne – det er slemt nok i forvejen."
Men er du enig i, at man kunne have forhindret en del af de her kedelige sager ved at føre mere effektivt tilsyn?
"Man kunne have forhindret flere eksempler på dårlig forvaltning ved at umyndiggøre skolerne og lægge mere ind i ministeriet – og ansætte flere mennesker til at holde øje med dem," siger Bertel Haarder, og fortsætter:
"Min vej var at knalde dem, når der var noget som helst, altså kræve tilbagebetaling, fyringer. Altså være skrap, når der var noget, der ikke var, som det skulle være, men ikke at umyndiggøre dem."
Mener du i bagklogskabens lys, at du burde have skredet ind tidligere?
"Der var nogle meget triste eksempler, hvor vi skred ind og krævede tilbagebetaling, men Rigsrevisionen har ret i, at vi ikke indførte noget for på forhånd at forhindre gentagelser. Det er det, Rigsrevisionen konstaterer, at vi ikke umyndiggjorde skolerne, og dermed ikke forhindrede flere eksempler på dårlig forvaltning," siger Bertel Haarder.
En statsrevisor betegner det som en alvorlig kritik af de ministre, der havde ansvaret frem til 2009. Altså dig og Ulla Tørnæs. Du får med andre ord en næse. Hvad siger du til det?
"Nu har jeg gennem et langt liv hørt statsrevisorer kræve kontrol, kontrol, kontrol, samtidig med, at deres partier siger, at der er for meget kontrol. Så jeg fastholder, at ansvarsvejen er bedre end umyndiggørelsesvejen."
Jeg spørger lige igen, tager du imod den næse, som Rigsrevisionens undersøgelse udløser til dig og Ulla Tørnæs?
"Hvis næsen betyder, at jeg skulle have indført et umyndiggørelsesprincip i stedet for det gældende ansvarsprincip, så er jeg uenig i den næse," siger Bertel Haarder.
"At der så sidder nogle bogholdere i Rigsrevisionen og Finansministeriet, som forhindrer os i at holde fast i ansvarsmodellen, men i stedet vil indføre umyndiggørelse af hele systemet, så må jeg sige, at jeg er meget uenig med dem," slutter han.
- Betegnelsen "en næse" er udtryk for kritik mod en politiker, som regel udtrykt af et byråd, et af Folketingets udvalg eller Folketingets ombudsmand.
- Næser får sjældent parlamentariske eller andre politiske konsekvenser og gives oftest for formelle overtrædelser af samarbejdsrelationer. Udtrykket har rod i gammeldansk nesæ, der betyder skam eller vanære.
Kilde: "Dansk Politik A-Å" af Kaare R. Skou