Hvis der blev udskrevet folketingsvalg i morgen, ville de Konservative med formand Bendt Bendtsen i spidsen kun inkassere 6,9 procent af krydserne.
Det viser en
meningsmåling fra Catinét Research.
Meningsmålingen viser den laveste vælgertilslutning til Det Konservative
Folkeparti, siden Catinet begyndte at lave meningsmålinger for Ritzau i
november 2001.
Den manglende opbakning betyder, at De Konservative vil miste hele seks
mandater og kun få 12 kandidater valgt ind i Folketinget, hvis
danskerne skulle til stemmeurnerne i morgen.
Mens K går tilbage, vinder
regeringspartneren Venstre terræn. 27 procent af vælgerne ville stemme
på statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) parti, der således fortsat
ville være Folketingets største parti.
Sammen med Dansk Folkeparti ville VKO kunne mønstre 83 mandater, mens
oppositionens Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten kun
når op på 77 mandater.
Det vil altså være Ny Alliance, der fortsat vil være tungen på vægtskålen, når der skal sættes navn på en statsminister efter næste valg.