Tal med din psykolog - via mail, Skype og telefon.
Flere psykologer hjælper danskere med angst, depression, forbier og personlige problemer via internettet.
Psykolog Thomas Markersen fra Psykologerne på Frederiksberg er én af dem.
Et par gange om ugen dropper han face til face kontakten på kontoret til fordel for computerskærm eller telefon.
"Hvis folk er på ferie eller i udlandet eller har en krise, så er det et rigtig godt supplement til den almindelige konsultation," siger Thomas Markersen.
For nogle, specielt mænd, kan det ligefrem være en fordel, når der ikke er øjenkontakt.
"Når mænd kigger hinanden i øjnene, kan der komme noget konkurrence og aggression ind i det. Så for dem kan det være en fordel at tale via Skype eller en telefon," siger Thomas Markersen.
Coach og organisationskonsulent Karsten Schiøtz bruger også Skype-konsultation blandt andet i behandlingen af danske soldater fra Afghanistan med posttraumatisk stress.
"For dem er det en stor fordel, at de ikke behøver at skulle overvinde angsten over at skulle ud af eget hjem," siger Karsten Schiøtz.
Artiklen fortsætter...