
Del på Facebook
JOURNALIST
Susanne Baden Jensen
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Filmfestivalen i Cannes er kendt for at være stedet, hvor alverdens filmstjerner slår sig løs. Og det fik skuespilleren Mads Mikkelsen i den grad benyttet sig af.
Efter en glamourøs fest hos Nordisk Film gik den danske stjerne videre ud i det franske natteliv - med høj promille og helt alene. Det skriver Se og Hør.
Her satte den berusede Bond-skurk sig på en fransk restaurant, hvor han fik sig en stor fadøl.
Om det var lidt for mange sjusser og højt skum, der havde en søvndyssende effekt på hotte Mikkelsen, vides ikke, men han fik hvert fald tjekket øjenlågene for utætheder, mens han sad der på sin stol.
Det fremgår af den film, som blev optaget af ugebladet den pågældende aften. Kort efter vågnede skuespilleren med de tunge øjenlåg og gik i fuld gang med at skrive beskeder på mobilen.
Foto: Se kendissernes kamp mod Se og Hør
Efterfølgende kom en ung, mørkhåret skønhed klædt i lårkort og hentede Mads Mikkelsen. Arm i arm fulgte hun den 45-årige skuepiller tilbage til en hemmelig villa, hvor de begge ifølge Se og Hør overnattede.
Se ugebladets "våde" optagelser HER.
Kilde: Se og Hør
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.