»Korriger mig hvis jeg tager fejl, men jeg synes, jeg har en erindring om, at hr. Villy Søvndal stillede præcis de samme spørgsmål i går. Jeg vil gerne spørge statsministeren, om man efter statsministerens personlige vurdering kunne forestille sig en rationalisering af Folketingets forretningsorden, eventuelt sådan, at hr. Villy Søvndal blev anbragt i et særskilt lokale, hvor han kunne gentage sine spørgsmål?«
»Er ministeren vidende om, hvorvidt nogen i regeringen har overvejet at foreslå valgloven ændret, sådan at kommende folketingsmedlemmer underkastes en mentalundersøgelse, der gør dem i stand til at skelne småt fra stort?«
»Jeg vil godt sige til hr. Villy Søvndal med hensyn til den der karakteristiske venstrefløjsarrogance med, at den historiske viden er lidt tynd: Ja, jeg skal love for, at det er en velanbragt bemærkning fra hr. Villy Søvndal, som ved mindre end intet om alt mellem himmel og jord«
»Tiden synes at være kommet til sådan lidt historiske randbemærkninger. Det er sikkert udmærket, for jeg tror ikke, hr. Villy Søvndal forstår alle de historiske udredninger, men måske forstår han lidt anekdotisk stof og lidt randbemærkninger.«
»Når en høne har fået hugget hovedet af, fortsætter den som bekendt gerne med at spæne rundt på gårdspladsen. Refleksmæssigt gør den de bevægelser, som den var fortrolig med, men der er ikke noget logisk formål med dem. Sådan en høne tænker jeg ærligt talt tit på, når jeg hører venstrefløjen ytre sig.«
»Jeg vil godt henstille - andet kan jeg ikke - til fru Lotte Bundsgaard ikke at gøre det til en vane at rose mig offentligt. Den slags kan godt koste mig en del vælgere.«
» Altså folk, der ikke siger noget, selv om de måske taler meget, er jo et fænomen, vi kender godt, vi kender det såmænd også her fra Folketingssalen.«
» Jeg kan forsikre hr. Jørgen Arbo-Bæhr for, at jeg sidder inde med megen viden, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr kan have stor glæde af, så det er bare med at lukke ørerne op.«
» Digteren Jakob Knudsen sagde engang, at når han talte med en radikal og var vidne til det bundniveau af realitetssans, han så, kunne han blive helt forbløffet over at se sådan en mand sidde og spise med kniv og gaffel ligesom os andre. Det er lidt af den samme følelse, jeg får her.«
» Ærlig talt, hvis nu hr. Morten Østergaard kommer her i Folketinget med et forslag om, at vi helt nøjagtigt skal have talt, hvor mange gråspurve der er i Danmark, så vil jeg sige: Nej, det gider jeg altså ikke, det vil jeg ikke være med til at give penge til. Så vil hr. Morten Østergaard sige: Jamen hvad kan der ske ved at lave en undersøgelse? Sker der nogen skade ved det? Hvorfor vil hr. Langballe forblive i sin selvvalgte uvidenhed?«
» Jeg mener simpelt hen, at den undersøgelse er noget pjat, og jeg mener ikke, at man får mere sandhed frem, blot fordi nogle forskere går ind i et rum og på en plakat uden på døren skriver: Her undersøges.«
» Jeg synes, man må værdsætte hr. Villy Søvndals beskedenhed, at hr. Villy Søvndal er en beskeden mand, måske også har rimelige grunde til at være det. Men hr. Villy Søvndal siger om sig selv, at han ikke er nogen stor profet, men dog måske en lille profet. Der er jo 3 store og 12 små i Den Hellige Skrift, og nu kan jeg forstå, at det ikke er blevet til 4 store, men til 13 små.«
» Jeg er en lille smule stødt over, at ordføreren for forslagsstillerne siger, at jeg har foretaget en kovending. En kovending er den mest uelegante form for vending af et sejlskib, der findes - der vender man nemlig med vinden med det resultat, at sejl og bomme slasker hen over dækket - mens den elegante måde at vende på er at stavvende, og det er den, jeg altid bruger. Der vender man mod vinden, så det foregår kontrolleret og ikke på den der desperate, radikale facon.«
Og så til sidst et citat fra Svend Auken og Jesper Langballe:
»Man kan mærke, at han er journalist. Han er altid god for gode formuleringer, og jeg sætter stor pris på hans humor og historiske viden. Det er ofte en fornøjelse at høre på Jesper Langballe. Jeg anerkender hans retorik og værdsætter den meget. Hvis han kunne tøjle sit grænseløse had mod muslimerne, ville han være en stor gevinst for folkestyret.