Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 1. sep. 2010, kl. 13:06 og opdateret kl. 13:40
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Flere akademikere giver bedre pleje til borgerne, fortæller formanden for Akademikernes Centralorganisation.
Flere akademikere giver bedre pleje til borgerne, fortæller formanden for Akademikernes Centralorganisation. (Foto: Colourbox)

Bedre pleje med flere akademikere

Boom af akademikere i det offentlige giver bedre service til borgerne, mener akademikerne. FOA vil hellere have flere varme hænder.

Kampen mellem de kolde og varme hænder tager endnu et slag.

På et år er antallet af akademikere i kommuner og regioner steget med seks procent. I samme periode er ansatte med daglig kontakt til borgerne steget med under en procent.

"Det er ikke kolde hænder, men kolde hoveder, som er blevet ansat til at styre de varme hænder," siger Erik Jylling formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) til Newspaq.

Det er et direkte svar på tiltale fra Dennis Kristensen, formand for Fag og Arbejde (FOA), som har brokket sig over den store stigning af kolde hænder i kommunerne.

Det giver ifølge FOA-formanden dårligere service til borgerne, fordi flere kræver pleje, uden at tilstrækkeligt er blevet ansat.

Men ifølge Erik Jylling udfylder flere akademikere et tomrum fra opgangstiderne, hvor "de klogeste" søgte mod pengene i den private sektor. De kommer nu tilbage til det offentlige, og derfor giver flere akademikere bedre service til borgerne.

Samtidig opgraderer kommunerne, så kontoransatte i højere grad bliver akademikere.

"Det lyder flot, når Dennis siger færre varme hænder, men i virkeligheden, så skyldes en stor del af stigningen af akademikere, at de overtager kontorstillinger fra HK'ere," forklarer Erik Jylling.

Han argumenterer med, at hænderne har brug for et hoved. Selvfølgelig skal hovedet ikke være større end kroppen, men ifølge formanden, har hovedet været for lille de seneste år.

"Dennis prøver at få sit budskab frem og beskytte sine medlemmer. Men læserne kan sagtens sortere skidt fra kanel," udtaler formanden.

Samtidig bliver der uddannet 7.000 flere akademikere hvert år, så AC-formanden betragter en stigning i antallet af akademikere som helt naturlig.

01.09-2010 | 13:26 af Kristian Mortensen
Undermineringen af velfærdsstaten fortsætter på fuldt tryk
Fatter simpelthen ikke hvorfor der bliver og er blevet uddannet så mange DJØF'ere
Hvem har lavet den vanvittige prioritering på universiteterne?
 
01.09-2010 | 13:31 af Kristian Mortensen
Egnetlig er der vist en del rigtige ting i det Hjorten siger her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/09/01/125227.htm
Der er dog bare et "lille" problem:
Det er hans egne DJØF'ere der bliver ansat for mange af
Han er jo selv DJØFer såvel som Lars Løkke er det såvel som Lars Barfod er det såvel som .......osv osv
 
01.09-2010 | 13:39 af Kristian Mortensen
Når nu der er flere DJØF'ere end der er brug for og for få politifolk, kunne DJØF'ere så ikke bare komme i "praktik" som "lovens udøvere" i stedet for som lovgivere
Jo det var ironi, meeeeeeenn med en gran sandhed
 
01.09-2010 | 13:35 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
01.09-2010 | 14:17 af Lars Nunnegaard
Djøffernes indtogsmrch i det offentlige afskaffede begrebet " Sund fornuft"
 
01.09-2010 | 14:20 af Mai Jørgensen
Hahahahaha! @artiklen. Det kan man da kun grine overbærende af ..

Akademikere er ikke nødvendigvis klogere end plejepersonalet - de har bare valgt en anden uddannelse og en anden indgangsvinkel til livet. Jeg selv og flere andre har da universitetsuddannelser bag os, men har valgt at arbejde med mennesker i stedet for papirer. Det er vores valg, ligesom det er mange akademikeres valg at søge mod den højere løn for langt mindre indsats (læs: være griske). Men hvad, laaaad dog barnet (Erik Kylling .. sorry, Jylling).
01.09-2010 | 14:26 af gitte rasmussen
Det er til grin.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.