På fem år er antallet af døgnbehandlingscentre for unge under 18 år steget fra fem til 12. Det oplyser Center for Rusmiddelforskning ifølge DR.
Årsagen til stigningen er, at regeringen har indført 14 dages behandlingsgaranti for stofmisbrugere under 18 år.
Og den tidlige behandling er vigtig, hvis man vil undgå en stigning af antallet af voksne stofmisbrugere, mener Marianne Bækbøl fra Center for Rusmiddelforskning.
"Behandling af unge kan i den grad hjælpe med til at forebygge udvikling af misbrug og afhængighed og udvikling af psykisk sygdom," siger hun til DR.
Center for Rusmiddelforskning anslår, at der er omkring 6.000 misbrugere under 18 år.