Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet lørdag den 20. marts 2010, kl. 11:49
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Troels Bech håber på, han kan sejrskramme sine spillere efter kampen mod FC Midtjylland.
Troels Bech håber på, han kan sejrskramme sine spillere efter kampen mod FC Midtjylland. (Foto: Scanpix/Henning Bagger / Scanpix)

Bech: De skal slås på teamspirit

Silkeborg har allerede nedlagt Køge og AGF i foråret. I eftermiddag gælder det så FC Midtjylland, og silkeborggenserne er klar.

Før sæsonen var oprykkerne i Silkeborg ikke spået mange chancer for at spille med om medaljer i SAS Ligaen. Det var FC Midtjylland derimod.

Men de første 20 runder har artet sig sådan, at FC Midtjylland er håbløst sat i topstriden. Silkeborg kan derimod rykke op på tredjepladsen med en hjemmesejr over Frank Kristensen og kompagni.

Det får dog ikke Silkeborg-træner Troels Bech til at udråbe sine spillere til favoritter i lørdagens opgør.

"Vi står over for en modstander, der mand for mand er et af de stærkest besatte hold i dansk fodbold," siger han til Silkeborgs hjemmeside.

Derfor skal de slås på teamspirit og samspil, vurderer træneren, der kan glæde sig over at have den normale anfører Henrik Tømrer Pedersen med i truppen igen.

Og Troels Bech glæder sig da også til kampen mod FC Midtjylland.

"Lokalbrag er næsten altid højspændte og intense, og lørdagens kamp bliver næppe en undtagelse," siger han.

Kampen mellem de to midtjyske hold fløjtes i gang klokken 17.00.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.