Upcoming sangstjerne og nu også hverdagshelt.
X Factor-stjernen Basim handlede hurtigt, da komfuret i hans families lejlighed i går aftes pludselig stod i flammer. Det skriver Bt.dk.
Det var et højt brag fra køkkenet, der fik Basim til at reagere, fortæller pressemedarbejder på Drs X factor, Signe Sehested Lund til Bt.dk.
- Basim skyndte sig at få sin mor ud af lejligheden og ringede bagefter 112. Han er en lille helt, siger Signe Sehested Lund.
Branden opstod i en frituregryde, og selv om køkkenet er kraftigt sodsværtet , var der ikke på noget tidspunkt fare for menneskeliv, lyder det fra politiet.
DR ved endnu ikke, om branden får indflydelse på Basims optræden i X Factor fredag aften.