Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Barske kommuner skubber nedslidte væk fra job

Start et spil på Spigo.dk
Spil
START SPIL

Hård kurs over for ledige fleksjobbere spænder ben for regeringens ambitioner, mener ekspert i socialret.

6. feb. 2012 kl. 11:45 • Søren Elkrog Friis
Flere personer med nedsat arbejdsevne risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet.
Flere personer med nedsat arbejdsevne risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Søren Elkrog Friis
Kontakt pr. e-mail

Kommunernes hårde kurs over for ledige fleksjobbere saboterer de politiske ambitioner om at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.

SE OGSÅ

Det vurderer Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.

Anledningen er en undersøgelse fra Statsforvaltningen Midtjylland, der viser, at kommunerne træffer afgørelser på forkert grundlag i ni ud af ti sager om arbejdsløse fleksjobbere.

Ifølge kontorchef i Statsforvaltning Midtjylland, Steen Skibsted er det "usandsynligt", at midtjyske kommuner som de eneste straffer ledige fleksjobbere for hårdt.

"Det ville være mærkeligt, hvis det kun er et problem i Midtjylland," siger Steen Skibsted.

Læs også: Fleksjobbere er ramt af ekstrem høj ledighed

I de fleste tilfælde resulterer afgørelsen i, at borgeren i strid med reglerne fratages den såkaldte ledighedsydelse.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet skal ledighedsydelse "bidrage til at fastholde eller hjælpe personer med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet."

"Det er en ekstrem kedelig udvikling, fordi man dermed taber mange af dem, som man ønsker at holde på arbejdsmarkedet," siger Kirsten Ketscher.

Kort tålmodighed med fleksjobbere

Flere praksisundersøgelser har tidligere vist, at både kommuner og beskæftigelsesankenævnet er for gavmilde i forhold til at godkende folk til fleksjob.

Men undersøgelsen fra Midtjylland tyder altså på, at kommunerne er tilsvarende hurtige til at inddrage den status igen, når borgere enten ikke kan få et fleksjob - eller evner at beholde det.

Det bør alarmklokkerne til at ringe hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), mener Kirsten Ketscher.

"Det strider imod den politiske målsætning om at holde flest muligt i aktiv beskæftigelse og væk fra passiv forsørgelse," siger hun.

Avisen.dk har i en uge forsøgt at indhente en kommentar fra Mette Frederiksen. Det er indtil videre ikke lykkedes.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
TOPNYHEDER
De fleste danskere på arbejdsmarkedet har ret til et par ugers efteruddannelse om året. Men hver fjerde aner ikke, hvad de har ret til.
SENESTE
MEST LÆSTE
Kesslers knockout i fjerde runde sad lige i synet på Allan Green og der var ingen tvivl om, at han ville ryge i gulvet.
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
06.02-2012 | 13:24 af Brian Lousdal Nielsen
Ikke fordi jeg er negativ og bitter, for det er det sidste jeg er, normalt er jeg positiv og livsglad og med en vilje og gåpåmod der sparker som en hest, men så må man jo begynde at kigge på hvordan indsatsen ovberhovedet fungerer og administreres på landsplan, min egen erfaring, er da at man i jylland, nærmere bestemt Vejen, godt kunne og ville hjælpe de ledige fleksjobbere, der blev gjort en kæmpe indsats for at få dem igang og holde dem igang så vidt muligt, hvor man derimod på Fyn får kastet i hovedet dig kan og vil vi ikke hjælpe hvis ikke du kan gå op på 20 timer om ugen trods man blev visiteret til 15, trods min egen indsats er kæmpe stor, langt over 600 ansøgninger trods kun en samtale som førte til misbrug af praktikperiode med forlængelse uden ansættelse, endda i det kommunale system. Det bør da overhovedet ikke være timetallet der afgør om man kan få hjælp eller ej.

Det er da for galt at man som jobkonsulent kan sidde og love en der er ikke plads til dig på arbejdsmarkedet hvis ikke du går op på 20 timer, det kan jeg ikke klare altså 20 timer, men jeg fik også at vide jeg ikke bare kan få pension for jeg har jo bevist jeg kan og vil arbejde. Det vil sige jeg nu sidder tilbage på egen hånd, skal bare fortsat søge arbejde, der ikke kan findes, og uden hjælp fra jobcentret, som en lus imellem 2 negle, det er det der sker så, for hvis ikke systemet kan og vil hjælpe mig igang men heller ikke sørge for at jeg så fritstilles med pensionen, for det vil det være i mit tilfælde, da jeg på pensionen godt må gå ud og finde de løse småjobs og 15 timer om ugen og tjene lidt ekstra, som jeg ikke må på fleksydelsen svarende til dagpenge.
For i det øjeblik jeg tager et job f.eks for en bager der skal have kørt brød ud nogle timer, selvom det måske kun var to timers arbejde, det kan man jo ikke leve af, så står man jo ikke til rådighed, men derimod på pensionen ved siden af den løn de timer gav så ser regnestykket jo lidt anderledes ud.
Så det vil rent faktisk sige, jeg med god samvittighed, kan gå hjemme og skrive ansøgninger i ny og næ, og modtage ledighedsydelse til den dag jeg skal folkepensioneres, hurra hvor er det dog ikke fedt. Jeg vil sgu arbejde hvis det er meningen, hvorfor skal systemet så ødelægge det, jeg har da masser af ideer til hvordan man kan hjælpe andre i form af småjobs, jeg kan klare med 15 timer om ugen, men jeg kan ikke leve af det, uden enten pensionen, eller et reelt fleksjob.

Der må da være en arbejdsgiver derude, som kan bruge mine kvalifikationer, som måske endda ikke er klar over man kan få en sådan fleksjobber, med tilskud, og på det timertal.
En fornuftig arbejdsgiver der er til at tale med, en der lytter og en der kan se de ting jeg kan, kan bruges lige der hvor han mangler hjælp, jeg er jo villig til hvad som helst, pakkeri, lager, chauffør, pedel, handle ind for handicappede og hvad ved jeg, butik, kontor, bud, hvad som helst bare et fast job med en fornuftig lønaftale for begge parter. Ikke fordi lønnen i sig selv skal være det hele værd, men fordi jeg har jo også behov for det sociale aspekt i det at komme ud hver dag og føle mig nyttig, der er jeg jo lige så meget værd som en der arbejder 37 timer.
 
06.02-2012 | 13:38 af Jess D. Skov-Nielsen
Ja der er nok en arbejdsgiver derude der kan bruge en til 15 timer, men de fleste vil ikke alt "bøvlet" der skal til for at have en person der kræver en anden håndtering end normale raske arbejdere. Problemet ligger i det rummelige arb.marked, for der er ingen politikere der vil stille krav til virksomhederne, hverken private eller offentlige... men de vil gerne lade dem udnytte overførsler i praktik og aktivering og hive det ene krav ned over hovedet på overførslerne.

Så længe der ingen krav er til den anden side af det rummelige arb.marked, så kommer det her aldrig til at fungere optimalt. Fleksjob er en så dyr løsning, at kommunerne får mere ud af at spekulere og kassetænke i at holde folk imellem to stole, i hvert fald ind til de har mistet deres sygedagpenge, så de kan holdes på en billigere ledighedsydelse når de er visiteret endeligt.

Det har ikke en hujende fis med "fejl" at gøre som der står i artiklen... det er udspekuleret kassetænkning der ligger bag det hele. kommuner spekulerer vitterligt i ydelser... hvad er billigst, og hvad gir' mest refusion... og jeg kan sige med det samme at det er IKKe fleksjob der er billigst... ej heller førtidspension.
 
 
06.02-2012 | 14:01 af Flemming Simonsen
@ Brian der står ingensteder nogt i lovgivningen om hvor mange timer du skal yde. Det det handler om er hvorvidt du kan yde en produktivitet der gør det til en rimlig forretning for arbejdsgiver. Eks. 20 timer effektiv produktion ca. 12 1# time eller 20 timer effetivitet 12 1/3 time = 3/3 løntilskud uændret kommunal omkostning. Tror nogle gange de jobkonsulenter der skal hjælpe ikke ved hvad de har med at gøre.

" Jess der findes rigtig mange fornuftige og gode virksomheder der er rummelige. I tiden fra 01.08 til 30.10. 2010 har jeg etableret ca 250 fleksjob. Igen er det meget op til de kompetencer og den indstilling den enkelte jobkonsulent møder borgeren. Problemet er nok så meget der både i kommuner og regering er sket et negativt skred i den måde man ser på menesker. Kan man ikke arbejde ordinært så en man en byde for samfundet.
De folkevalgt prøver så efter bedste evne at føre befolkningen bag lyst, bl.a. ved at hævde der kun var planlagt 10000 i fleksjob. Ja tak det var oprindelig om året, fremfor alm. alm forhøjet og mellemste førtidspension.
MVH
Din Socialrådgiver
 
 
06.02-2012 | 14:55 af Jess D. Skov-Nielsen
250 fleksjob?... hvor mange ledige fleksere er det nu vi har pt?... var det ca. 17.000 læste jeg her på avisen et eller andet sted.

Du skal længere ud på landet med den tanke, at det rummelige arb.marked fungerer, for det gør det altså ikke... der var over 25% ledighed iblandt de ledige fleksere unde ropsvinget hvor virksomhederne skreg på hænder, og det er steget siden krisen begyndte hvor fleksere er de første der ryger ud igen.

Dette kan jeg altså ikke se som nogen success, på trods af at der selvfølgeligt ER virksomheder der er socialt ansvarlige... det er bare ganske enkelt ikke NOK til at give job til alle dem der kunne have gavn af et job de kan klare, og da slet ikke, når man vil have flere unge væk fra førtidspension og nu også fleksjob (paradoksalt nok). Der er mange på f.eks. en førtidspension der godt kunne tænke sig noget hvor der tages hensyn til deres begrænsinger, ikk emindst blandt psykisk syge, og hvis de skulle tælles med også, ville problemet med det rummelige arb. marked være endnu større end det er nu.

Hvis det rummelige arb. marked skal kunne gælde for ALLE der har brug for det, så skal der sættes flere krav og pligter til de private virksomheder der i forvejen høster urimelige goder via virkomhedspraktik (løntrykkeri) og andre ting som de i bund og grund ikke skal pligtes en skid for.

Men hvordan skal dette overhovedet kunne lade sig gøre, når man ikke engang kan skabe arbejde nok til dem der er raske?

På det grundlag bliver debatten om at stå til rådighed som syg totalt skævridt, og jeg sammenligner det stadig med at man beder sine børn om at spise op, uden at have wserveret noget på deres tallerken at spise op... for det er det samme vi ser ske i det politiske univers lige pt. samt samfundsdebatten... der er ingen sammenhæng i nogle af de udmeldinger der kommer om at man skal have stablet en skare af ledige syge ud i jobcenterkøerne for at tvinge dem til at tage de jobs der ikke er der aligevel.

det næste gblir' vel at de døde skal til at line'e sig op i jobcenteret også...
 
 
06.02-2012 | 18:50 af Helle Nielsen
De, der har fået tildelt flex, skal også selv pligtige til at finde sig et job, jeg mener ikke det kun er flexjobkontorets ansvar.
De jeg kender der har fået flex har selv fundet deres job og siger at det er let at finde et job, når man har en pæn løndel med.
 
06.02-2012 | 21:28 af Jess D. Skov-Nielsen
Så kan det jo undre lidt, hvis det er SÅ let, at de ikke er blevet tvunget til at tage de jobs? ... må¨indrømme, at den der tror jeg ikke på, eftersom jeg har fulgt både førtids og gleksjob debatten i snart 7 år, og jeg genkender ikke det scenarie der... til gengæld hører jeg om fleksere der presses til at tage mere tid end de rent faktisk er i stand til, når de endeligt FÅR et fleksjob.

At sige fleksjob hænger på træerne tror jeg altså bare ikke på... det må jeg have lidt mere beviser for, end telltale historier fra et par få.
 
 
06.02-2012 | 17:55 af Brian Lousdal Nielsen
Det kan godt være, det handler om produktivitet og løntilskuddets str., men under alle omstændigheder, så er det stadig forkert at diskriminere på den måde, at man fortæller folk der ikke er plads til dem på arbejdsmarkedet, fordi man ikke får fuld udbytte for pengene, og så er der i øvrigt heller ikke plads til dig i pensionsøjemed, fordi du kan jo noget, det kan bare ikke bruges. Det er det jeg er stødt over, når nu politikkerne gerne vil have sådan en som mig ud, ligesom jeg gerne selv vil.
 
06.02-2012 | 21:30 af Jess D. Skov-Nielsen
Det er vi 100% enige om... netop den historie med at lande imellem to stole er jo et af de største problemer syge har efterhånden, og som ender i årelange syltesager...
 
 
06.02-2012 | 18:13 af gitte rasmussen
Hele beskæftigelses indsatsen er syg. Arbejdsløse leverer gratis arbejde for milliarder.
Virksomhedspraktik eksploderer, jobcentrene leverer gratis arbejdskraft til virksomhederne for 1,75 milliarder kr. Uden at folk får fast arbejde ud af det, det ren misbrug af folks arbejdskraft.
 
 
07.02-2012 | 08:19 af Kurt Heinrich Frandsen
Helt enig.

Ingen kan i dag tage imod et job
uden at tage det fra en anden,
som måske hellere vil have det.
 
06.02-2012 | 21:32 af Brian Lousdal Nielsen
Til Helle og Gitte
Jeg synes lige i skal læse det øverste jeg skrev en gang før idag, ja det er også fleksjobberens opgave i samarbejde med jobcenteret, det er jo også det jeg siger og er, men hvis jobcenteret ikke er med så tror jeg ikke det er så let uanset hvor man bor i landet, det kommer i hvertfald så igen an på timetallet, dem du kender Helle, har sikkert mere end 15 timer om ugen så.!
Gitte jeg har selv været i praktik som der står øverst oppe, men uden det førte til job, så det ved jeg også at det bliver udnyttet, og jeg mener også det ødelægger mulighederne for et fast job, uanset om det er fleksjob eller alm. vilkår. Praktikken burde være skruet sådan sammen den kun er mulig med en ansættelsesaftale forud for praktikken hvor man i perioden kan stoppe samarbejdet uden straf for begge parter, med en gyldig grund i de 14 dage den skulle være mulig, og ikke med andre foranstaltninger som mulighed for forlængelse idet det netop fører til misbrug og gratis arbejdskraft. 14 dages praktik bør være nok og grænsen for at begge parter kan se hinanden an, og begge vide hvad ansættelsen indebærer. Og hvis man så skal være helt sikker på at undgå misbrug og mistanke om udnyttelse, ja så kunne man jo forlange arbejdsgiveren lægger 25 kr. i timen oveni dagpengene for det arbejde han reelt får. Så er det ikke gratis, men billigt for ham stadigvæk og ikke en fuld løn til den pågældende mulige kandidat.
Når jeg så også siger det må ødelægge mulighederne for et fast job, med de praktikker, ja så er det fordi jeg mener, der reelt udføres et job i praktikperioden, og det job er der kandidater nok til at slås om, og vil sænke tallene for ledige.
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
OM AVISEN.DK | TIP REDAKTIONEN | ANNONCERING | BETINGELSER | KONTAKT OS
Avisen.dk ApS • Store Kongensgade 59B, 4.sal • DK-1264 København K • Tlf.: +45 27837130 • avisen@avisen.dk
CVR-nr. 31470021 • Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg • emborg@avisen.dk
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites