Han hitter over hele kloden i øjeblikket, og hans videoer er blandt de allermest sete på YouTube.
Men tidligere på ugen måtte han tage en pause fra den travle tilværelse i showbiz og tage på hospitalet med vejrtrækningsproblemer.
Under optagelserne af et afsnit til den hyper-populære krimiserie 'CSI', blev den 16-årige dreng i al hast bragt til hospitalet, hvor hans personlige læge gave ham hurtig og effektiv behandling.
"Han mødtes med sin læge på hospitalet for at sikre sig, at alt var okay. Han blev udskrevet en time efter, da hans læge konkluderede, at han havde det okay. Torsdag var han tilbage på settet til CSI for at fortsætte optagelserne," siger talsmanden ifølge The Sun.
Det var efter al sandsynlighed en allergisk reaktion, der var skyld i indlæggelsen.
I serien spiller Justin Bieber teenageren Jason McCann, der har rodet sig ud i noget smuds.
Kilde: The Sun