
Del på Facebook
JOURNALIST
Michael Ørtz Christiansen
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
En hjemmesejr over Valladolid om en uge - så er Barcelona spanske mestre igen. Katalanerne har bragt sig selv i en yderst favorabel position efter en 2-3 sejr over Sevilla.
Og alt gik da også som det skulle på Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla. Lionel Messi sendte udeholdet i front med sin sæson-træffer nummer 32 efter fem minutter. Bojan Krkic sørgede for 0-2 efter 28 minutter, og da Pedro Rodriguez scorede til 0-3 i det 62. minut var den kamp afgjort - troede alle.
Men så fik Barcelona-spillerne gummiben, og forsvaret begyndte at vakle gevaldigt.
Første snublede Carles Puyol, og det udnyttede Frédéric Kanouté til at reducere efter 69 minutter, og blot to minutter senere sparkede Luis Fabiano hjemmeholdet helt tilbage i kampen.
I de sidste 20 minutter pressede Sevilla på, men Barca-målmand Victor Valdes holdt stand, og Barcelona sikrede med hiv og sving de vigtige tre point.
Real Madrid gjorde, hvad kongeklubben skulle ved at slå Athletic Bilbao 5-1. Men Barcelona-spillerne skal altså kvaje sig gevaldigt i næste weekend, hvis ærkerivalerne fra den spanske hovedstad skal have held til at snyde dem for mesterskabet.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.