De færreste havde skænket danskerklubben Schalke 04 mange muligheder i anden kvartfinaleopgør mod Barcelona efter en 1-0-udesejr til spanierne i første opgør.
Men lige som i det første opgør i Gelsenkirchen var det Schalke, der helt og aldeles dominerede kampen på Camp Nou til at begynde med. Men igen var tyskerne ikke kyniske nok på de mange muligheder.
Det var Yaya Touré til gengæld, da han lige før pausefløjtet stod på det rigtige sted på en repost og sendte Barca foran 1-0.
I anden halvleg tog katalanerne sig lidt sammen om kom til flere chancer, men Schalke stod solidt i de bageste rækker og forhindrede flere scoringer.
Søren Larsen sad på bænken for Schalke, men kom på banen efter 75 minutter som et sidste sats på at fremtvinge en udlingning, der kunne skabe spænding for alvor.
Det lykkedes ikke, og Barcelona er videre til Champions Leagues semifinaler, hvor Manchester United venter.