Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bankkonkurs: Skal du betale?

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Regningen for krisen i den private Roskilde Bank kan ende hos de danske skatteborgere.

25. aug. 2008 kl. 21:32 Christina Agger og Morten Vestergaard
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Christina Agger
11. september 1972. Skriget fra en 19-årig kvinde flænser luften. Trætheden sitrer i hele hendes krop. 17 timer med veer, nu mangler kun en sidste anstrengelse. Få minutter senere vræler en mørkhåret skabnin...

Hr. og Fru Jensen risikerer at ende med regningen for krisen i Roskilde Bank, som i går blev overtaget af Nationalbanken. Men det er ikke rimeligt, at danske skatteydere skal betale for, at redde en privat bank, mener eksperter.

Faktaboks

Sagen om Roskilde Bank

Nationalbanken og Det Private Beredskab overtog 25. august Roskilde Bank ved at skyde i alt 4,5 milliarder kroner ind i selskabet. Det sker for at undgå en konkurs. Planen er, at Nationalbanken og Det Private Beredskab får pengene igen ved at afvikle Roskilde Bank.

Samtlige 33.000 aktionærer mister deres penge, mens kunder med opsparing i banken ikke berøres.

Ledelsen i banken har siden den 11. juli forgæves forsøgt at sælge banken, efter et halvårsregnskab viste underskud på en halv milliard kroner. Fredag afslørede en revisionsrapport et underskud på yderligere en milliard kroner.

Sidst Nationalbanken overtog en privat bank var i 1922, da Landmandsbanken - senere Danske Bank - krakkede. I 1994 stillede Nationalbanken en statsgaranti 4,4 milliarder til rådighed for afviklingen af Varde Bank.

»Nationalbanken overtager banken for at forsvare de danske pengeinstitutters omdømme. Men det er mærkværdigt, at de pengeinstitutter, der har tjent så mange penge de seneste 10 år, ikke selv bidrager mere til at redde det omdømme,« siger Finn Østrup, lektor ved CBS. Han henviser til, at bankerne via Det Private Beredsskab kun dækker yderligere tab på op til 750 millioner kroner i Roskilde Bank.

Per H. Hansen, professor på Center for Virksomhedshistorie, CBS, er enig:

»Man kan diskutere, hvorvidt borgerne skal betale.«

Nationalbankdirektør Nils Bernstein erkender, at det er et dilemma, men Nationalbanken vurderede, at en konkurs kunne skade hele den finansielle sektor i Danmark.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
26.08-2008 | 15:47 af Birger Kristiansen
Med de penge som bankerne har tjent de senere år, burde der for længst være oprettet en GARATIFOND, lig med den som rejsebrancen er pålagt, det er ufatteligt dersom skatteyderne skal dække en banks dårlige forretningsmetoder.
Men hvad, bonusordningerne for ledelsen er jo grundlaget for denne slags usunde forretningstiltag.
 
26.08-2008 | 16:34 af Kurt Larsen
Det kan bestemt ikke være rimeligt, at vi almindelige borgere skal være med til at erstatte bankens krak. Det må være de personer som lod banken sejle og de personer som har tjent formuer, gennem tiderne på deres aktier. Jeg har aldrig været kund i Roskilde bank, ville heller aldrig blive det. Lad dem som har været kunde, betale krakket, de kunne have råbt op før de mistede alt. Grådighed står for fald
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites