Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bankdirektører laver deres egen valgkampagne

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Politikerne tør ikke tale om at sætte skatten ned. Nu blander direktørerne i Saxo Bank sig i valgkampen med deres egen skattekampagne. Socialdemokraterne kalder kampagnen for »rabiat«

31. okt. 2007 kl. 21:10 Leny Malacinski
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Leny Malacinski
CV:For mange, mange år siden blev jeg født i Tyskland på en varm sommeraften. Sommerfugle dansede i luften; det var i det hele taget vældigt.

Siden gik der tid med det ene og det andet.

Jeg fik fregner.

Bagefter blev je...

Det er ikke kun politikere, der skal op på talerstolen i de kommende uger. Virksomhedsejere må også blande sig i valgkampen, hvis de vil overleve på det internationale marked. Det mener Saxo Bank, der som den første private virksomhed i Danmark lancerer en valgkampagne for at få sænket skatten i Danmark.

Faktaboks

Saxo Bank er en online investeringsbank.

Direktørerne Kim Fournais og Lars Seier Christensen vurderes at være gode for cirka 2,3 milliarder kroner hver.

Saxo Bank støtter flere liberale initiativer, blandt andet den borgerlige tænketank CEPOS og Ny Alliance.

»Politikerne tør ikke tale om, at skatten skal ned. De er moralsk uansvarlige, når de bilder vælgerne ind, at man kan blive ved med at malke koen, uden at den dør eller trasker over på en anden mark,« siger Kim Fournais, den ene af to direktører i investeringsbanken Saxo Bank.

1 million kroner

Skattekampagnen koster omkring 750.000 kroner og består af seks forskellige helsidesannoncer, der opfordrer til at stemme på en kandidat, som der vil sætte skatten ned, blandt andre Søren Pind, Kasper Krüger og Karen Ellemann, datter af tidligere udenrigsmister Uffe Ellemann-Jensen - alle fra Venstre - og De Konservatives Charlotte Dyremose, samtlige kandidater fra Ny Alliance og De Radikales Nadeem Farooq.

Saxo Bank har desuden støttet partiet Ny Alliance med en million kroner og givet bidrag til enkelte politikere for omkring 250.000 kroner, heraf 25.000 kroner til Venstres Kasper Krüger.

»Kampagnen er et skulderklap fra så professionel og ambitiøs en virksomhed som Saxo Bank. Det er positivt, at virksomheder blander sig i samfundsdebatten og ikke tier stille om problemerne. Den høje skat bremser deres mulighed for at hyre arbejdskraft og drive effektiv virksomhed,« siger Venstrekandidat Kasper Krüger, der vil have skatten ned på 40 procent.

Hidtil uset kampagne

Ifølge lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet Klaus Kjøller er det hidtil uset, at en privat virksomhed blander sig i en politisk valgkamp.

»Det er helt usædvanligt, at en virksomhed blander sig så tydeligt i en valgkamp. Jeg mener, at kampagnen kan få en betydning i valgkampen. Mange har rystet på hovedet af Ny Alliances forslag om at sætte skatten ned til 40 procent, men nu er der flere, der siger det,« siger Klaus Kjøller.

»De er rabiate«

Investeringsbanken Saxo Bank er kendt for sine liberale holdninger og støtter den borgerlige tænketank CEPOS.

Henrik Sass Larsen, politik ordfører for Socialdemokraterne, har intet problem med, at en privat virksomhed blander sig i valgkampen, men han er uenig i budskabet.

»Saxo Bank er ultraliberale. De ønsker en afskaffelse af velfærdssamfundet, hvor man betaler mindst muligt i skat og i øvrigt må klare sig selv. Det er en gåde, hvordan de er landet i Danmark. De har jo nogle ret rabiate politiske synspunkter. Deres formål er at tjene flest muligt penge, og måske kan de få held til at købe sig ind i en valgsejr. Men det vil jeg bekæmpe,« siger Henrik Sass Larsen.

Ansvar

Direktør i Saxo Bank Kim Fournais håber derimod, at andre erhvervsledere vil gå i Saxo Banks fodspor.

»Jeg vil gerne opfordre andre virksomheder til at vise socialt ansvar, selvom jeg ikke bryder mig om det ord. For at få velfærd, skal vi have velstand. Velstand kommer af succesfulde virksomheder med medarbejdere, som ikke skræmmes væk af en topskat på 63 procent,« siger Kim Fournais.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
31.10-2007 | 22:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2007 | 22:53 af E. Bill.
Var det ikke bedre, at de gav deres kunder en bedre rente  både for så vidt angår indlån og udlån. Det er fup og fidus - et ego rtip.
 
31.10-2007 | 23:17 af steffeng40
Høj skat giver høj løn!

Når lønnen i Danmark er så høj, skyldes det ikke mindst, at så meget afleveres i skat. Derfor er regnskabet meget mere indviklet: hvor meget har man tilbage i købekraft efter skat i sammenligning med andre lande, hvor folk må spare op til mange ting eller forsikre sig?

Lav skat giver lavere løn, selvom udbetalingen bliver den samme. Det er virksomhederne, der har fordel af lavere skat, ikke lønmodtagerne.
 
31.10-2007 | 23:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 00:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 07:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 08:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 09:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 10:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 10:39 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 12:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.11-2007 | 01:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 15:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 13:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.11-2007 | 12:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites