Direktørerne i landets 57 største banker kan nyde hjørnekontorer og tårnhøje gager uden at frygte for fremtiden.
Det hører nemlig til sjældenhederne, at topfolkene får en fyreseddel, det viser en opgørelse ifølge epn.dk.
De seneste 10 år har blot fire bankdirektører fået sparket.
Eksperter mener, at begrænsninger på bankejernes indflydelse er skyld i direktørernes store jobsikkerhed.
"Hvis der ikke er risiko for, at man får sparket, kan det skabe uheldige effekter, såsom at direktørerne ikke passer deres arbejde ordentligt. De går hen og bliver små konger, og en succes kan stige dem til hovedet. Spørgsmålet er, om det ikke er det, vi har set i en række banker," påpeger lektor Ken L. Bechmann fra Handelshøjskolen i København, CBS.
Nationalbankdirektør, Niels Bernstein, er samtidig ude med en for ham sjælden løftet pegefinger.
Bankerne bør give større indflydelse til aktionærerne og stoppe den såkaldte stemmebegrænsning.
"Set herfra foretrækker jeg, at der er overensstemmelse mellem ejerandel og mulighed for at øve indflydelse. Stemmeretsbegrænsning virker uhensigtsmæssigt konserverende og kan betyde, at større professionelle investorer holder sig væk," siger Nils Bernstein.