Danske virksomheder låner færre penge i FIH Erhvervsbank. Og det koster nu 35 medarbejdere jobbet.
Det oplyser banken i en pressemeddelelse.
"Det er med beklagelse, at FIH opsiger ca. 35 medarbejdere. Herudover vil en række stillinger ikke blive genbesat i forbindelse med naturlig afgang (pensionering mv.).Aftrædelsesvilkår for de berørte medarbejdere er aftalt," skriver banken.
FIH har i øjeblikket 373 medarbejdere. Dermed er der tale om en fyring af knap hver tiende ansat.
Med fyringerne sparer banken omkring 60 millioner kroner fra og med 2012.