Torsdag aften kl. 23.12.
Fem personer - formentlig rockerrelaterede personer - kører hastigt ind på Tingbjerg Torv ved København. En af dem har en AK47 automatriffel med sig, som han affyrer op mod 30 skud med. Målet er omkring 16 unge med anden etnisk herkomst end dansk, som befinder sig på torvet.
19-årige Osman Nuri Dogan bliver som den eneste af de tilstedeværende ramt af skudsalven. En enkelt dødbringende kugle borer sig ind i hans bryst, mens resten flyver gennem mængden af flygtende unge for at blive stoppet af de omkringliggende bygninger.
Skød for at dræbe
Målet for skytten er utvivlsomt at dræbe en eller flere af de af tilstedeværende unge, som er forberedt på angrebet. Osman Nuri Dogan bærer en skarpladt pistol i bukselinningen og er iført en stiksikker vest, som dog ikke stoppet projektilet. Og bag butikscenteret ligger flere våben og veste, klar til at blive taget i brug.
»Parterne har haft en konfrontation tidligere og har vidst, at de har været efterstræbt på livet«, forklarer drabschef for Københavns Politi, Ove Dahl, som leder efterforskningen af mordet på Tingbjerg Torv torsdag aften.
27 anholdt
Personerne i bilen med automatriflen kan have været personer fra Hells Angels supportgruppen AK81, som betyder ’Altid Klar HA’, og som politiet mistænker for mordet. Af samme grund anholdte politiet fredag 27 medlemmer af gruppen i deres klubhus på Svanevej i det københavnske nordvestkvarter. De er dog alle blevet løsladt siden på grund af manglende beviser.
Ny bandekrig
Episoden var den anden ud af tre skudepisoder i sidste uge, som rundede antallet af skudepisoder op til 20 gange i år. Det er dobbelt så mange som sidste år på samme tid, og det er en klar optrapning.
Kan man tale om en ny bandekrig?
Ja, siger sociolog Michael Hviid Jacobsen, som har forsket i nye tendenser inden for afvigerkulturer og som iagttager udviklingen af bandekriminalitet fra Aalborg Universitet.
»Det vi ser nu, er en udvikling, som har stået på længe, og som er værre end hidtil antaget. Det tenderer amerikanske tilstande, som vi har set undervejs i mange andre lande. Vi ser nu synlige frustrationer, hvor folk skyder på hinanden på tværs af veje. Det er fjendegrupper, som kæmper – også internt – om objektive ting som penge, status og respekt«, forklarer Michael Hviid Jacobsen:
»Det minder om situationen forud for rockerkrigen i midten af 90’erne, hvor folk også blev skudt ned på åben gade. Det fortonede sig, fordi man kraftigt mandsopdækkede de involverede, som dengang var uendeligt let identificerbare med rygmærker. I dag er det spredt og organiseringerne forekommer mere uigennemskuelige. De bærer stadig symboler, men typisk mere skjult som eksempelvis tatoveringer«.
Politiet: Ikke en krig
I politiet afviser man blankt, at der er tale om krig eller at man kan sammenligne med rockerkrigen. En spekulation, som mange medier ellers har taget op:
»Under ingen omstændigheder. Vi har ganske rigtigt set en opblomstring i skudepisoder, som har været meget voldsomme. Men det er meget få af episoderne, som har en sammenhæng. Derimod er det nogle hævnaktioner og lokale opgør, som handler om fastholdelse og udvidelse af positioner på særligt narkotikaområdet, men også inden for prostitution og inkassovirksomhed«, siger Kim Kliver, som er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC):
»Voldsomheden skyldes, at man vil vise, at man er stærk. Ikke mindst når pressen skriver om det, for så giver det respekt, og det får så igen en selvforstærkende effekt«.
Lukkede miljøer
Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) forsøger at overvåge banderne. I alt har politiet øje på 14 bander med i alt 141 medlemmer. Heriblandt er grupper som Black Cobra og Borhan-gruppen, som tidligere har gjort sig bemærkede ved at skyde på hinanden i forbindelse med kamp om narkotikamarkeder.
Særligt har Sjælland-banden Black Cobra været i søgelyset ved sin størrelse og vækst, og ved at de gerne vil udvide til Jylland og Sverige. Det var formentlig også et Black Cobra medlem, som blev angrebet sidste tirsdag ved sin bolig i Askerød-bebyggelsen i Hundige.
Hvorvidt det er nogle af disse grupperinger, som er involveret i opgøret med AK81 er imidlertid uvist. Der er flere grupperinger i Tingbjerg, men det bliver af politiet betragtet som et lokalt anliggende, fordi grupperingerne ikke menes at samarbejde væsentligt med grupper andre steder i landet.
Michael Hviid Jacobsen holder fast i, at det er bandekrigslignende tilstande, når grupper er klar til at »forsvare sig med våben, når de bliver angrebet, og når der pludselig bliver skudt med skarpt på tværs af veje og ved husblokke«.
Uformelle bander
Under alle omstændigheder er det svært at vide, hvem der står bag og hvorfor angrebene finder sted. Dels fordi at både rockermiljøet og de nye bandemiljøer holder deres kort tæt til kroppen og ikke deltager i opklaringen af skyderierne, forklarer Ove Dahl. Og dels er der begrænset forskning på området, hvilket Michael Hviid Jacobsen tidligere beklaget sig over i pressen, fordi det er svært at finde ud af, hvordan de nye bander er organiseret og fungerer.
»Det er kun gisninger, men jeg vil skønne, at der over en kort årrække er sket en fordobling i bander og medlemmer. Men vi kender ikke så meget til dem, og de fungerer tilsyneladende på et meget uformelt plan«, siger Michael Hviid Jacobsen:
»Samtidig er det et tabu, men ingen hemmelighed, at de nye bandemønstre i vid udstrækning er karakteriseret ved grupper af anden etnisk herkomst. Det er fakta, at der i mange skyderier er personer involveret, som har en anden etnisk herkomst, og vi er nød til at anerkende, at det er en særlig problemgruppe, som vi skal arbejde med«.
Blandt andet har de nye grupperinger nogle æresbegreber, som opretholder og optrapper konflikter mod andre grupperinger ved gentagne hævnaktioner. Den eneste løsning ifølge Michael Hviid Jacobsen, er at mandsopdække de involverede på samme måde, som man gjorde det med rockerne i sin tid, og som formentlig var en af grundene til, at de i mange år ikke har været synlige som under rockerkrigen i midten af 90’erne.