Den britiske lærer Gillian Gibbons er blevet benådet.
54-årige Gibbons blev i sidste uge fængslet og idømt 15 dages fængsel for blasfemi, fordi hun havde ladet sine elever kalde en tøjbamse for Muhammed.
Sagen har vakt stort postyr både i Sudan og i Storbritannien. I Sudan har der været flere demonstrationer vendt mod Gibbons, mens befolkning og politikere i Storbritannien tog afstand fra fængslingen af hende.
Mandag lykkedes det så to muslimske medlemmer af det engelske kongehus, Lord Ahmed og baronesse Warsi, at overtale Sudans præsident, Omar al-Bashir, til at benåde hende.
Gillian Gibbons er allerede blevet løsladt og ventes snart at være hjemme i Storbritannien.