Afhøringerne er et led i efterforskningen af det, der allerede kaldes det største svindelnummer i dansk kriminalhistorie.
"Jeg kan bekræfte, at vores folk har kontakt til Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, og at hun skal afhøres i forbindelse med sagen, siger lederen af efterforskningen, Jens Madsen.
Men der har allerede været trafik ind og ud af afhøringslokalerne, for forskellige ledende skikkelser i det skandaleramte IT Factory samt i JMI Invest allerede er allerede blevet afhørt.
"Vi har foretaget indledende afhøringer af blandt andet Asger Jensby (bestyrelsesformand og medejer af IT Factory), økonomidirektør Jeanette Lorentzen og økonomidirektør Lars Brammer. Og de skal afhøres igen," siger Jens Madsen til bt.dk.
Bagmandspolitiet har desuden sikret de dokumenter, der er fundet på Baggers 'hemmelige' kontor på Schæffergården.
Tidligere torsdag blev den nu landskendte direktør officielt anmeldt for storstilet bedrageri af IT Factory.