Fra sit vindue kunne Abbas Sabah se gadens herreløse hunde gnave i de opsvulmede lig på det øde fortov.
I mere end et år forlod Abbas og hans familie ikke deres hus i bydelen Al-Jamiah – et tidligere rigt sunni-kvarter i det vestlige Bagdad, som under Saddam Hussein var beboet af læger, ingeniører og embedsmænd.
- Det smertede mig dybt i min sjæl at se mine døde naboer og venner ligge der. Men jeg turde simpelthen ikke forlade vores hus for at begrave dem. Så var jeg selv blevet dræbt, fortæller den 31-årige civilingeniør.
Siden 2005 har Al-Jamiah-kvarteret været et af Bagdads værste. Inficeret af al-Qaeda-celler, som havde medbragt borgerkrig, total anarki og sendt fire ud af fem af bydelens beboere på flugt. Hver eneste dag genlød gaderne af den dumpe lyd fra selvmordsbomber eller eksplosioner.
Og da Abbas Sabahs elskede onkel og fætter i juni 2007 blev efterladt i rendestenen som lemlæstede kødklumper, kunne han ikke længere holde til det. Han tog flugten til nabolandet Syrien gennem Iraks arrede landskab.
Tilbage til livet
Men nu er Abbas vendt tilbage. For tre uger siden genså han sin fødeby ved Tikrit-flodens bred.
En by, der igen er ved at vende tilbage til livet.
- Volden hænger os langt ud af halsen. Brødre kan ikke blive ved med at slås mod brødre uden grund. Jeg troede først ikke på rygtet om, at Bagdad igen skulle være rolig. Men da jeg forstod, at det var sandt, måtte jeg tilbage, fortæller Abbas på perfekt engelsk, mens han lunter forsigtigt ned ad en støvet sidegade i Al-Jamiah.
- Amerikanerne har kun indkapslet volden. Den er ikke forsvundet, den ulmer fortsat. Men for første gang føler jeg mig sikker nok til at gå udenfor.
Mindre vold
Volden mod de amerikanske styrker er faldet med 60 procent i løbet af fire måneder, hvis man skal tro den amerikanske øverstbefalende i Irak, general David Petraeus. Kritikere beskylder amerikanerne for at overdrive tallet, men der er ingen analytikere eller beboere i Bagdad, som bestrider, at byen er blevet markant mere sikker end for blot et halvt år siden.
Der er langt færre selvmordsbombere og mindre vold, og befolkningen forsøger nu at samle stumperne af den smadrede metropol.
Det ses tydeligt på Al-Jamiahs hovedstrøg, hvor tilslørede kvinder tripper ned ad fortovet med armene fulde af grøntsager. I gaderestauranterne simrer lammekebabben igen, og på caféerne går snakken over den søde irakiske te.
- For otte måneder siden var det en spøgelsesby, siger den amerikanske kaptajn Badgett. Han leder en brigade på 148 mand, som for otte måneder siden blev indsat i Al-Jamiah som en del af George Bushs omstridte troppetilførsel, the surge , der sendte 30.000 ekstra soldater til Irak. Der er nu mere end 150.000 amerikanske soldater i landet.
- Der var ingen andre end al-Qaeda, som turde gå på gaden. Og hver gang vi bevægede os uden for vores base, blev vi beskudt af snigskytter eller ramt af vejsidebomber. Du kan se sporene overalt, siger han og peger med sit gevær på en tidligere videobutik, som endnu ikke er genåbnet. Butiksruden er knust, og et maskingevær har dekoreret facaden med skudhuller.
- I begyndelsen tog vi nogle heavy tab. I den første uge mistede vi tre mand. Men langsomt har vi plukket ukrudtet. Den irakiske hær og politiet er blevet meget bedre, end sidst jeg var her, og så er folk begyndt at synge til os om, hvor al-Qaeda gemmer sig, fordi de er trætte af volden, lyder kaptajn Badgetts forklaring på, at volden er faldet.
Mister alt
Den amerikanske kaptajn standser foran en beskeden tøjbod fyldt med spraglede tørklæder og hilser venligt på den gråhårede gadesælger Ali Massam Abdallah. Ali er uddannet ingeniør og har studeret på Oxford universitet i England. Men som så mange andre sunnimuslimer, der sad i høje stillinger under Saddam, styrtede 46-årige Alis liv i grus sammen med despoten.
Da han havde mistet sit arbejde og sit hus, begyndte han at sælge tøj på gaden.
Men Ali er ikke bitter. Han er bare dødtræt af den betændte borgerkrig mellem sunni- og shiamuslimer.
- Jeg nægter at tænke på, om min nabo er shia eller sunni. Vi er alle irakere. Der er en shia-familie, som har besat mit hus, og jeg kan ikke få arbejde som ingeniør. Men jeg er i live, og her bliver sikrere dag for dag. Det nytter ikke noget at være bitter. Irak er som en patient, der er blevet opereret for en svulst i hjernen og først lige er vågnet op fra narkosen. Såret er stadig nyt, og der bliver helt sikkert et ar, som ikke forsvinder. Men patienten har overlevet, beretter Ali på sit formfuldendte Oxford-engelsk.
Våben til civile
Foran det tisgule kommunekontor i Al-Jamiah står den 32-årige Jammer Hamed med en cigaret i kæften og sin Kalashnikov slynget skødesløst over skulderen.
Han er en af de 67.000 frivillige militsfolk, som USA er begyndt at bevæbne, og som nu konstant patruljerer i Bagdads mest belastede nabolag.
En pjaltehær med skarpladte automatgeværer, som er en anden vigtig årsag til de forbedrede forhold i Bagdad.
Men det er en livsfarlig balanceakt for amerikanerne at sikre, at de frivillige som Jammer Hamed ikke vender deres AK 47 mod USA eller civilbefolkningen. For mange af de frivillige er tidligere oprørere, som for få måneder siden kæmpede mod amerikanerne, men som nu blot har fået et bedre tilbud fra USA end fra al-Qaeda.
Den amerikanske hær har pumpet 17 millioner dollar – 90 millioner kroner – ud til våben og løn til de frivillige. For to uger siden blev en af militsens frivillige genkendt som torturbøddel og sunni-oprører og erkendte under forhør at have slået 75 shia-irakere ihjel. Jammer Hamed var ikke selv en del af nogen oprørsgruppe, siger han. Men han kender mange, der tidligere kæmpede mod USA.
- De lokale stoler ikke på amerikanerne, som ikke forstår vores kultur. Men når det er folk fra deres eget nabolag, der beskytter børnene og de ældre, så tør de komme ud af deres huse eller vende hjem til Irak, siger Jammer Hamed.
Tilbage til Irak
Og noget kunne tyde på, at den unge militsmand har ret. For hver eneste uge strømmer der ifølge det irakiske indenrigsministerium mere end 1.000 flygtninge tilbage til Irak. Røde Kors bekræfter tallene over for BBC og oplyser, at de fleste hjemvendte flygtninge kommer fra Iraks nabolande Syrien og Jordan.
Det er dog kun den spæde begyndelse. Der er stadig mere end fire millioner irakere på flugt, som endnu ikke er vendt tilbage til deres hjem. Og Irak er stadig en krigszone. Selvom landet langsomt bevæger sig mod mere sikre tider, glemmer Bagdads beboere ikke, at der stadig er krig.
- Der er intet, jeg hellere vil se, end at amerikanerne forlader vores land, siger Ahmed Khaled, som netop har genåbnet sin lille bagerbutik på hovedgaden i Khadra, et andet sunni-kvarter, der tidligere var et af Bagdads mest betændte nabolag.
Ahmed langer fladbrød ind i blæseovnen. Han hiver vejret gennem en cigaret og tørrer sveden af panden med sit skjorteærme.
- Men jeg frygter, at kaos vender tilbage, og at jeg er nødt til at lukke min butik igen, hvis amerikanerne trækker sig ud, før vi er klar. Og vi kan ikke holde til mere krig, siger han.
Nyhedsavisen er inviteret til Bagdad af den amerikanske hær.
Op mod 4,5 millioner irakere er flygtet fra deres hjem i Irak, siden en koalition med USA i spidsen invaderede Irak i 2003 og væltede Saddam Hussein.
3.888 amerikanske soldater har mistet livet i Irak.
Antallet af civile dræbte er usikkert, men ifølge organisationen Iraq Bodycount er tallet 85.000 civile.
Ifølge en undersøgelse i det engelske tidsskrift The Lancet er tallet dog snarere 655.000 døde.