Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 7. jan. 2008, kl. 16:27
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Babyer kan tale med tegn

Forældre er begyndt at lære deres babyer at bruge tegn, så de små umælende væsner kan give udtryk for sult, tørst og træthed med andet end gråd. »Det er rigtig godt, for så går forældre ikke så ofte fejl af deres babyer,« mener eksperter.

• Billedserie: Se din babys håndtegn her
• Din baby kaster håndtegn

faktaboks

I 1996 udgav to amerikanske psykologer bogen Babytegn. Tal med dit barn, før det kan tale .

Bogen blev oversat til dansk i 2002. Den betragtes som hovedværket om babytegn.

Babytegn er simple håndtegn for mad, drikke, bange, kat og så videre.

Alle babyer kan lære at bruge babytegn.

Babyer kan lære at bruge babytegn fra ni-ti månedersalderen.

Babytegn fremmer barnets evne til at lære at tale.

Babytegn mindsker misforståelser mellem forældre og baby.

Babytegn øger barnets selvværd, fordi det tidligt kan gøre sig forståeligt.

Babyer helt ned til ni-ti måneder kan lære at tale med tegn. Det kan lette livet for både forældre og babyer. For så er babyer ikke overladt til at udtrykke sig med gråd, og forældre er ikke overladt til endeløse gætterier om, hvad gråden handler om.

Netop det får stadig flere forældre til at tilmelde sig kurser i babytegn.

»Jeg synes, at det er enormt fascinerende at kunne få indblik i, hvad min datter tænker og vil,« siger Birgitte Vestergaard, mor til Lara på 16 måneder, der netop er begyndt at bruge babytegn.

Hun har været på kursus hos en af Danmarks ganske få foredragsholdere i babytegn Line Fagerholt.

Fjerner frustrationer

Line Fagerholt har undervist i babytegn i tre år, men især indenfor det seneste halvandet år har interessen for hendes kurser taget fart.

Tegnene er enkle og lette at lære og bruge for både børn og voksne. Et klap på hoften med en hånd betyder, at bleen er beskidt. En hånd der skiftevis åbner og lukker betyder tørst. Flere forsigtige dunk med knyttede hænder på brystkassen betyder bange.

Babytegn kan eliminere mange misforståelser. Derfor er børne- og ungelæge Vibeke Manniche meget positiv.

»Længe inden barnet formår at tale, forstår det mangt og meget ganske udmærket. Og netop i denne fase, som kan være så frustrerende for især baby – men også forældrene – er det åbenlyst, at man så må tage fagter og tegn til hjælp,« skriver hun i et forord til hovedværket om babytegn, Babytegn – Tal med dit barn, før det kan tale.

At babytegnene langsomt vinder indpas kan også ses ved, at en ny spillekonsol for de mindste, V.Smile.Baby , benytter babytegn.

07.01-2008 | 16:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
07.01-2008 | 17:54 af Jakob Hede Madsen
Min yngste datter går i en vuggestue, der bruger babytegn, og det har været meget tilfredsstillende at kunne kommukere med hende på tidligere tidspunkt end vi kune med vores ældste datter, netop fordi vi som forældre oplevede at evnen til og behovet for at kommunikere er til stede før end evnen til at tale.

Jeg opfatter det klart som en investering i bedre at kunne vise mine unger omsorg og reel opmærksomhed .

Babytegn er jo ikke primært noget man skriver om, det er noget man praktiserer *sammen* med sit barn.

Det er noget vrøvl at opstille et modsætningsforhold mellem babytegn og omsorg for barnet.

Babytegn *er* omsorg.
07.01-2008 | 18:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
07.01-2008 | 18:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
07.01-2008 | 19:06 af Jakob Hede Madsen
Carsten det er flot og sjældent - især på disse debatsider - at vise en sådan lydhørhed.

Babyfive!
08.01-2008 | 04:14 af Isabella Balkert
Det er en dejlig og livsbekræftende artikel man har barslet med her.
 
11.01-2008 | 19:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.01-2008 | 17:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.04-2008 | 14:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.