Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Avisledere: Jelved bærer ansvaret

Start et spil på Spigo.dk
Spil

i flere af dagens avisledere får Marianne Jelved skylden for dannelsen af det nye midterparti Ny Alliance. Politiken går så vidt som til at kræve hendes afgang.

8. maj 2007 kl. 07:10 Jesper Helmer
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jesper Helmer
• Email: jehe@avisen.dk

• Telefon: 7240 7295

• Februar 2002: Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus

• Februar 2002 - maj 2004: Journalist på Frederiksborg Amts Avis

• Juni 2004 - Juli 2...

Politiken: Jelved må gå

Politiken vurderer, at det nye parti har en eksistensberettigelse som partiet der samler de borgerlige vælgere, der på den ene side har det svært med Dansk Folkeparti, men på den anden side ikke ønsker Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne ved magten.

Umiddelbart tror Politiken ikke på en vælgerlussing til De Radikale. Alligevel mener avisen, at dannelsen af det nye parti bør få selvransagelsen til at melde sig hos Jelved og co. At et nyt parti ser dagens lys på den politiske midte er udtryk for, at De Radikale har svigtet, og ansvaret for det er ene og alene Marianne Jelveds, mener avisen.

- Hendes halvhjertede brud med S sidste år er ikke mundet ud i en strategi, som er til at forstå. Hun har sagt farvel til S uden at sige ja til det indlysende alternativ - en borgerlig regering under Venstres ledelse, der ikke er afhængig af Dansk Folkeparti (...) det er på tide at Marianne Jelved, der som politisk leder har sit parti stor indflydelse og flere valgsejre, indser, at hendes rolle er udspillet (...) Jelved bør snarest muligt gå af, skriver avisen.  

Berlingske Tidende. En gevinst for folkestyret

Berlingske Tidende spår det nye parti en lys fremtid, hvis ellers Khader, Samuelsen og Seeberg forstår at holde medieinteressen ved lige. De store tabere er De Radikale og Dansk Folkeparti og til dels De Konservative, mener avisen. De Radikale fordi de nu for alvor bliver udfordret på midten, DF fordi det nye parti truer partiets position som parlamentarisk grundlag for VK-regeringen og De Konservative fordi de formentlig også vil tabe vælgere til det nye parti.

Den store vinder er statsminister Anders Fogh Rasmussen, der - hvis det nye parti får medvind - får nye manøvremuligheder.

Alt i alt vurderer avisen, at det nye parti er en gevinst for det danske folkestyre.

Jyllands-Posten: Opbrud i dansk politik

Jyllands-Posten ser Ny Alliance som et spændende initiativ, der kan gøre dansk politik mere interessant. At partiet vil revolutionere dansk politik, skal man dog ikke regne med. Et jordskredsvalg som i 1973 tror avisen ikke på.

Om partiet kan sikre sig tilstrækkeligt med opbakning til at Dansk Folkepartis position som parlamentarisk grundlag for en VK-regering er truet, mener avisen dog ikke kan udelukkes.

Taberne er De Konservative, der risikerer at miste mange vælgere, og De Radikale, som mere og mere fremstår som et ekstremistisk fløjparti og ikke det midterparti, der traditionelt har sikret partiet indflydelse. Skylden placerer avisen hos partileder Marianne Jelved.

- Marianne Jelved kunne have undgået denne situation ved at lade der nødvendige generationsskifte rulle i passende tid (...) derouten er i gang for hendes eget vedkommende, men partiet kan vente længe på et nødvendigt lederskifte, at dets ejendommelige satsning til sidst ender i krampetrækninger. 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
08.05-2007 | 09:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.05-2007 | 09:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.05-2007 | 10:19 af Lars Nielsen
Det er stensikkert at Det Radikale Venstre under Maríanne Jelveds ledelse har meldt sig ud af det 21. århusdrede og tilbage til foreløbigt det 20.

Problemet er ligeldes den statsmnister damen render rundt m,ed i maven, bulen bliver snart så storty så de tre furier MJ, MV, og EGN må iklæde sig islamiske gevandter.

Marianne er nok bedst tjent med en burka - der kan skjule bulen på maven med statsmisnisteren in spe de andre kan selv vælge, og Kære Marianne vi kan alligevel kende dig på håndtasken, så det gør ikke noget.

Det syntes også helt klart at ikke bare Marianne Jelved har glemt Gorbachevs ord:

Den der ikke holder øje med tiden, når ikke toget.

Farvel og hils gamle venner når i møder dem i det 20 århundrede.
 
 
08.05-2007 | 17:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites