Det er kun et spørgsmål om tid, før Ungdomshuset bliver revet ned. Kilder i byggebranchen bekræfter anonymt over for Politiken, at beslutningen er truffet.
I morgen holder Faderhuset pressemøde, hvor de vil løfte sløret for ungerens fremtid, og de vil ikke kommentere avisens oplysninger.
Allerede nu skulle bygningsarbejdere være i gang med at fjerne asbest fra bygningen blandt andet fra trapperne, hvor asbest har været brugt til at brandsikre.
I følge avisens oplysninger vil det blot tage to dage at rive Ungdomshuset ned og få fjernet murbrokkerne.
Tidligere har Københavns
Kommune givet Faderhuset tilladelse til at rive huset ned, og
Københavns Politi går ind for en nedrivning,
fordi man formoder, at Ungdomshusets brugere ellers vil forsøge at
genbesætte huset.
Tidligere har flere håndværkerfagforeninger sagt, at deres medlemmer ikke vil deltage i nedrivningsarbejdet