Det ellers så stolte engelske fodboldlandshold skal ikke med til EM næste år. Det betyder, at Englands forboldlandstræner Steve McClaren nok skal se sig om efter et nyt job.
Ifølge Avisen Daily Mail mødes den 12 mand store bestyrelse i det engelske fodboldforbund (FA) nemlig her til morgen til krisemøde for at diskutere landstrænerens fremtid efter katatastrofe-nederlaget onsdag aften, der sendte England ud af EM-kvalifikationsturneringen.
- Der er ét vigtigt punkt på dagsordenen, siger en FA-kilde til avisen.
Ifølge Daily Mail vil McClaren blive afskediget efter en anonym afstemning i bestyrelsen. Og få et hurtigt håndtryk på omkring 26 millioner kroner.
McClaren indrømmer, at nedlaget onsdag aften var en katastrofe.
- Min følelse er, at vi svigtede nationen. Det er mit ansvar. Jeg bad om at blive bedømt på 12 kampe og vi kvalificerede os ikke til EM, men jeg vil ikke sige op, siger han.
Spørgsmålet er, om FA er enig i den beslutning.