Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Avis: Dansker måske ædt af haj

Start et spil på Spigo.dk
Spil

30-årig dansker frygtes ædt af haj i Den Persiske Golf.

28. aug. 2008 kl. 07:41 Elisabeth Hamerik Schwarz
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Elisabeth Hamerik Schwarz

30 år gammel og ædt af haj?

Dennis Stick fra Viborg var en erfaren skibassistent og sejlede i den Persiske Golf ud for Dubais kyst, da ulykken skete for flere uger siden. Da han skulle ordne en kæde på en container, knækkede den, og han faldt over bord. Efter en intensiv eftersøgning tyder alting på, at Dennis blev ædt af de hajer og barracudaer, der lever i farvandet. Det skriver BT.

Skibet Hanne Danica er en del af H. Folmer rederiet, ejet af Jørgen Folmer. Rederiet var omtalt forrige år, da skibet Danica White blev kapret af pirater ud for Somalias kyst.

Kritiseret rederi er igen i søgelyset

Dennis Sticks mor, Sonja Stick, siger til BT, at hun er ulykkelig, men alligevel ikke er blandt kritikerne af H. Folmer rederiet.

- Det er så let at give rederiet skylden. Men jeg ved at rederen (Jørgen Folmer, red.) og så er dybt berørt af det her. Jeg har talt med ham mange gange, siger Sonja Stick til BT og fortsætter:

- Hvis der havde været tvivl om sikkerheden om bord, tror du så, jeg med sindsro havde ladet ham tage afsted? Dennis var perfektionist, og han ville aldrig arbejde for et rederi, hvor tingene ikke var i orden.

Rederiet selv siger, at de prøvede, men ikke kunne finde Dennis Stick, da han faldt over bord. Det er endnu ikke klart, hvornår Opklaringsenheden hos Søfartsstyrelsen er færdig med rapporten om dødsfaldet.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
28.08-2008 | 09:13 af Veronica Gottlieb
Hvem siger, at han er blevet ædt af en haj?

Bare fordi man ikke kan finde ham i det enorme ocean, betyder det jo ikke nødvendigvis hajer. Enhver dykker, som har prøvet en "search and rescue" øvelse (hvor man prøver at finde en person under vandet) ved , hvor svært det kan være på selv det mindste område.
 
28.08-2008 | 10:28 af Leif Knudsen
Journalister er skamløse når de skal piske en stemning op.
Hvad bygger denne historie på af fakta?

Der dræbes flere hundrede millioner af hajer hvert år og mange arter er truede - på grund af menneskelig dumhed og ondskab.

Der dræbes flere mennekser af faldende kokosnødder end af hajer. Hvorfor laver journlister ikke frådende hadehistorier om kokosnødder?
 
28.08-2008 | 11:31 af jette andersen
Veronica Gottlieb (Veronica) >>Rigtig, men det giver en dramatisk overskrift ikk *GGG*
 
28.08-2008 | 16:19 af Kim Kaos
"Avis: Dansker måske ædt af haj"

Det var på tide - hvorfor er det altid de andre der skal ædes af eksotiske dyr ;-)
 
 
28.08-2008 | 17:29 af Lars Nielsen
Selvfølgelig er det sket i den Persiske Golf. Der vrimler sikkert med muslimske hajer, der bruger enhver lejlighed til at sætte tænderne i en dansker!
Hvorfor fordømmer DF ikke angrebet?
 
28.08-2008 | 23:36 af Ali Durran
Kommentar slettet af Avisen.dk.
 
29.08-2008 | 01:04 af Andrej Korobejnikov
Kommentar slettet af Avisen.dk.
 
 
29.08-2008 | 07:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.08-2008 | 02:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.08-2008 | 12:22 af Veronica Gottlieb
Hvor er det skønt at se så mange kommenterer fra folk, som det er gået op for, at hajen ikke er en ond dræbermaskine - men at det faktisk er os mennesker der er ved at udryde hajerne! Dejligt :)
 
09.08-2009 | 20:48 af sabrina søgaard
Undskyld mig . Med hvad tror i lige at i har gang i ?
Her sídder vi, familie og pårørende, på dennis' 1 års dag, og sørger.
I snakker om terrorist-hajer, og laver sjov med det hele !

Nej, det er ingenting der garanterer for at Dennis blev offer for hajens gab .. Og ja, jeg giver jer ret i at hajer ikke spiser mennesker, men det gør barracudaer ! .. Barracudaer er i familie med piratfisken, og den lever som skrevet også i det farvand hvor dennis han omkom ..

Jeg synes det er så respektløst overfor os som har kendt dennis, ( jeg har blandt andet kendt ham hele livet ), men især hans mor, Sonja, og resten af hans familie som savner ham så utroligt meget, mangler ham i hverdagen, og virkelig kæmper for at komme igennem den hverdag som i andre bare tager for givet . I laver sjov med det, laver grin, er direkte ondsakbsfulde . Mennekser som jer der har kommenteret denne artikel har ingen skam i livet .. Hvad ville i sige til at folk skrev sådan om jeres kære i havde mistet .. det var med tårer i øjnene jeg læste jeres respektfulde kommentarer .. Familien har intet at gøre med mediernes udlæggelse af sagen .. Forfanden .. Når man sidder i kirken, der er et billede på et staffeli, som det eneste, der er en grav, uden noget under . man vil bare gerne have en grund ? .. en grund til han er væk .. Lad os dog have det .. Det er en form for trøst ! .. lad os være, og tænk jer om en anden gang ..

Dennis Stick . I dag er det 1 år siden du faldt over bord. Familien lider, vi andre lider, du mangler i hverdagen, du er savnet ! .. Forever rest in peace ! ..

-Sabrina
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites