F.C. København måtte onsdag aften bøje sig for et stærkere mandskab, da spanske Atlético Madrid tog fra Parken med en 2-0-sejr i UEFA Cuppen.
Den sender definitivt spanierne videre til forårets 1/16-finaler til foråret. Og målet er klart for den ambitiøse klub, der inden denne sæson hentede spillere for 700 millioner kroner:
- At vinde turneringen er et mål, vi har. Det bliver svært, men vi har et godt hold. Sejren i aftes var ikke let, for danskerne løber hele kampen og arbejder hårdt. Så det er vigtigt vi har vundet, sagde et af de prominente nyindkøb, midtbanespilleren Thiago Motta, til Avisen.dk efter kampen.
Atlético Madrids træner var dog mere respektløs om mødet med de danske mestre.
-Vi følte os ikke presset. Vi stod godt på banen og havde gode styr på dem. Det mest positive, vi kan tage med fra denne her kamp, er de tre point, sagde han på pressemødet efter kampen.