
Del på Facebook
JOURNALIST
Jonas Sahl
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Efter en blodig uge i Syrien fortsætter styret med præsident Bashar al-Assad i spidsen lørdag overgrebene på civilbefolkningen.
Alene lørdag har mindst 26 mister livet ved to bombeangreb, lyder det fra oprørerne.
"20 mennesker blev dræbt i distrikterne Baba Amr og al- Khalidiyeh (i den uroplagede Homs-provins, red.). Regimets styrker har intensiveret bombningerne, da de ønsker at forhindre oprørerne og dessertører i at flygte," fortæller aktivisten Omar Homsi over en satellittelefon til det tyske nyhedsbureau DPA.
Yderligere seks mennesker blev dræbt i en forstad til hovedstaden Damaskus.
Samtidig fortsætter det internationale tovtrækkeri om, hvordan der sættes en stopper for blodsudgydelserne i Syrien.
I FN-regi cirkulerer blandt medlemmerne af Sikkerhedsrådet et nyt udkast til en resolution, lyder det fra diplomater med kendskab til processen.
Foto: Diktatorernes værste år - se taberne i 2011
Det er angiveligt et saudiarabisk forslag til en fredelig løsning på konflikten, som man forsøger at indgå kompromis om.
I sidste uge blev en lignende plan forhindret, fordi Rusland og Kina nedlagde veto.
Kilde: DPA, Reuters, Haaretz.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.