
Del på Facebook
JOURNALIST
Nyhedsavisen
Nyhedsavisen udgav artikler på Avisen.dk frem til 1. september 2008
Af Morten Skærbæk, mosk@avisen.dk
Et af Enhedslistens tidligere folketingsmedlemmer siger nu lige ud, hvad mange af partimedlemmerne måske frygter:
Faktaboks
Skabte røre om sin person, da hun udtalte sig tvetydigt om dødsstraf og homoseksuelle.
Tilsvarende skabte det debat, da hun udtrykte forståelse for de irakere, der skød mod danske soldater i Basra.
Siden har flere meningsmålinger dømt partiet under spærregrænsen.
Et Antireligiøs Netværk i Enhedslisten forsøger at forhindre, at hun stiller op til næste folketingsvalg.
At partiet er i fare for at brække midt over, efter at partiets folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid har skabt splid i partiet med en række kontroversielle - religiøst betonede - udtalelser.
»Jeg er bange for, at det ligner en fifty-fifty-sandsynlighed,« siger Bent Hindrup Andersen, der var med i partiets første folketingsgruppe i 1994.
Fokus på Asmaa
Han tror ikke, at partiet vil kunne holde til at blive repræsenteret af Asmaa Abdol-Hamid i Folketinget.
»Fokus vil hele tiden være på hende og hendes pålædning i stedet for politisk indhold,« siger han, der ikke lægger skjul på, at han tror, at Enhedslistens dårlige meningsmålinger vil blive svære at rette op ¿ også selvom Asmaa Abdol-Hamid skulle undlade at stille op til Folketinget: »Der vil stadig være en em af hende over partiet, fordi folketingsgruppen ikke har taget afstand fra hendes udtalelser.«
Også Katayoun Yazdanyar er stærkt bekymret. Hun skiftede islam ud med socialismen, da hun var midt i tyverne og boede i Iran. I dag er hun medlem af »Antireligiøst Netværk« i Enhedslisten, der forsøger at forhindre, at Asmaa Abdol-Hamid stiller op for partiet.
»Det er fint nok, at hun er medlem, men det er farligt, når hun skal repræsentere partiet,« siger Katayoun Yazdanyar, der selv meldte sig ind i Enhedslisten for seks år siden, da det ifølge hende var det parti, hvor politik og religion var skarpest adskilt. Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Asmaa Abdol-Hamid.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.