Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
På begge sider af Femern Bælt arbejder arkæologer lige nu med forundersøgelser, der skal bane vej for den kommende Femern Bælt tunnel. Men det 18 kilometer brede Femern Bælt byder også på arkæologiske udfordringer.
På den tyske side af Femern Bælt ligger vraget af orlogsskibet ?Lindormen?, der forliste under et søslag ved Fehmarn i 1644. I løbet af maj vil skibet blive tildækket med 4.000 tons sand og grus for at beskytte det for eftertiden.
?De arkæologiske myndigheder i Slesvig-Holsten har bedt os beskytte Lindormen, så vraget ikke bliver beskadiget under gravearbejdet eller ved nedsænkningen af tunnelelementerne. Ved at tildække det med sand og grus beskytter vi også skibet mod skadedyr og eventuelle gravrøvere, som desværre ofte er et stort problem,? siger Claus Dynesen, projektdirektør ved Femern A/S.
Lindormen sank under et søslag mod en svensk-hollandsk flåde. Skibet ligger på den tyske side af Femern Bælt, men det er Femern A/S, der som bygherre har ansvaret for at dække vraget til.
På dansk side ligger vraget ?Swarte Arendt?, som formentlig gik ned ved det samme søslag i 1644. Vraget blev på samme vis som Lindormen tildækket med sand og grus sidste år.
De marinearkæologiske forundersøgelser er udført i et samarbejde mellem Vikingeskibs-museet i Roskilde og de tyske myndigheder. Medvirkende: Leif Sjøgren
Project Director, Contracts
Femern A/S
Dr. Martin Segschneider
Arkæologiske Landsamt
Schleswig-Holstein
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.