Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 9. marts 2010, kl. 10:23
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Ifølge Harboe er den pågældende chef valgt som sikkerhedsrepræsentant, hvilket dog ikke er lovligt.
Ifølge Harboe er den pågældende chef valgt som sikkerhedsrepræsentant, hvilket dog ikke er lovligt. (Foto: Colourbox)

Arbejdstilsynet snydt af Harboe

Medlem af Harboes ledelse underskrev sig som sikkerhedsrepræsentant på dokumenter til Arbejdstilsynet.

Harboe er igen indbladet i en kontroversiel sag - denne gang anklages bryggeriet for at have brugt falske underskrifter.

Det drejer sig om dokumenter til Arbejdstilsynet, hvor Harboes personalekoordinator Stina Hansen i flere tilfælde har udgivet sig for at være sikkerhedsrepræsentant.

Det er et klart brud på Arbejdsmiljøloven. Den siger, at en sikkerhedsrepræsentant kun kan vælges blandt de menige medarbejdere, altså B-siden. Ikke blandt ledelsen, altså A-siden, skriver Fagbladet 3F.

På Christiansborg er politikere stærkt forargede.

"Det tangerer jo svindel. Det er dybt uhæderligt og vidner om en degenereret kultur i forhold til det almindelige arbejdsmiljø," siger Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.

Også Dansk Folkeparti harcelerer over for den kongelige hofleverandør.

"Man kan være temmelig sikker på, at der ikke er et godt arbejdsmiljø hos Harboe, når sådan noget kan foregå. Arbejdstilsynet har tilsyneladende en stor opgave hos Harboe," siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for DF.

Harboe-chef Stina Hansen har blandt andet udgivet sig for at være sikkerhedsrepræsentant på en tilbagemelding til Arbejdstilsynet fra 6. november 2009.

Her konkluderer Arbejdstilsynet, at der er stress, sprogbarrierer og dårlig ledelse på bryggeriet.

Ifølge Harboes koncerndirektør, Ruth Schade, er Stina Hansen valgt som sikkerhedsrepræsentant for kontorpersonalet.

Hvis valget har fundet sted, er det ulovligt, da en sikkerhedsrepræsentant skal vælges blandt de menige medarbejdere.

09.03-2010 | 15:25 af Jørgen Mouritsen
Det er makabert efterhånden at læse hvordan Harboe jokker på de ansatte _ og hvor er samarbejdsudvalget henne? Eller bliver det også dirigeret dirigeret udenom tillidsrepræsentanterne, som åbenbart har opgivet. Når Arbejdstilsynet konkluderer, at der er stress, sprogbarrierer og dårlig ledelse, forstår jeg ikke at vi hører noget fra tillidsmændene. Det er da soleklart at der er stress med den barske og ligegyldige ledelse - nedlæg for fanden arbejdet i protest med baggrund i stress.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.