Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Arbejdsløse murere afslører minister

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Fem arbejdsløse murere søgte arbejde i Nordsjællands villakvarterer. Bagefter tjekkede de, om byggefirmaerne var lovligt registreret.

15. marts 2011 kl. 20:10 Niels Krogh Søndergaard
Den arbejdsløse murer Lars Frederiksen (th) tog miljøminister Karen Ellemann i at bruge ulovlig arbejdskraft.
Den arbejdsløse murer Lars Frederiksen (th) tog miljøminister Karen Ellemann i at bruge ulovlig arbejdskraft. Foto: Harry Nielsen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Niels Krogh Søndergaard

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Det var jagten på et job, som tilfældigt bragte den arbejdsløse murer Lars Frederiksen til miljøminister Karen Ellemanns (V) villa i Taarbæk.

Bygningen var under ombygning, og den lignede enhver anden byggeplads på en villavej, forklarer han.

På dette tidspunkt, anede Lars Frederiksen intet om, at den var arbejdsplads for et ulovligt tysk håndværkerfirma.

Sammen med fem andre arbejdsløse murere, som er medlemmer af klubben for arbejdsløse i 3F's afdeling for Bygge- Jord Og Miljøarbejdere, bankede Lars Frederiksen på døren og spurgte, om der var brug for en ledig hånd.

Men der var heller ikke noget arbejde til murerne på denne byggeplads.

Begyndte at tjekke

De arbejdsløse murere har en lille klub sammen. En dag besluttede de sig for, at begynde at tjekke, om de byggefirmaer de søgte arbejde hos, var lovlige.

Læs også: Håndværksfusk hos ministre kan koste stemmer

De begyndte i januar at skrive firmanavne og adresser ned på et stykke papir, efter de havde spurgt, om der var arbejde til dem.

I februar måned tjekkede de så, om håndværkerfirmaerne var registreret i Registeret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT-registeret) - et register, som alle udenlandske byggefirmaer skal oprettes i, før de kan tjene penge i Danmark.

Ulovligt firma

Her fandt murerne ud af, at det tyske håndværkerfirma, som arbejder på miljøminister Karen Ellemanns villa i Taarbæk, slet ikke er registreret i Danmark som loven ellers kræver det.

Udover dette byggefirma anmeldte murerne, tilbage i februar, hele 42 uregistrerede byggefirmaer til Arbejdstilsynet.

I virkeligheden var dette kontrolarbejde Arbejdstilsynets opgave, men det holder ikke gruppen af arbejdsløse murere tilbage.

Foto: Se de kendtes fusk med polske håndværkere

"Vi er trætte af, at der er så mange fupfirmaer, og det er uretfærdigt for alle, at håndværkere fra udlandet går til så lav en løn i Danmark, stik i mod de overenskomster, der er aftalt," siger Lars Frederiksen.

Register er hold-kæft-bolsche

Lars Frederiksen mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt, at de udenlandske firmaer skal registrere sig for at arbejde i landet:

"Jeg tror egentlig, RUT-registeret bare er et hold-kæft-bolsche, for at få os der er trætte af billig udenlandsk arbejdskraft til at kigge den anden retning," forklarer han.

Efter murerne anmeldte de 42 virksomheder til Arbejdstilsynet i starten af februar måned, er kun tre af dem efterfølgende blevet oprettet i RUT-registeret.

 

Spindoktor: De har forsøgt at tilmelde sig

Karen Ellemann (V) var ikke at træffe til aften, da hun er ministerrådsmøde i Bruxelles. Hendes kæreste, Kresten Kloch, ønskede ikke at udtale sig.

Foto: Se håndværkere belejre ministervilla

Men ministerens særlige rådgiver har fremsendt et papir, som den tyske håndværkmester også fremviste til murerne på ministerens bopæl.

Kopien er dog ikke en tilmelding, men blot et skærmprint af en mulig tilmelding, som ikke er sendt. Printet er desuden dateret 14. februar 2011, hvilket er flere måneder efter arbejdet på kæresteparrets bolig er påbegyndt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer blandt andet RUT-registeret og momstilmeldinger. Her fastslår kontorchef Jørgen Wissing Jensen, at styrelsen ikke har nogen registrering på adressen.

Dette papir, som en tysk håndværksmester viste murerne, og som ministerens spindoktor fra fremsendt til Avisen.dk, viser i følge spindoktoren, at det tyske firma har forsøgt at tilmelde sig RUT. Papiret er dog ikke en tilmelding, men blot et skærmprint af en mulig tilmelding, som ikke er afsendt. Foto: Harry Nielsen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
15.03-2011 | 20:39 af Bitten B.
FLOT gået!
 
16.03-2011 | 08:04 af Lars Nunnegaard
Fortsæt afsløringerne
 
 
16.03-2011 | 08:26 af gitte rasmussen
Til de fem arbejdsløse murere.

Jeg syntes i skulle tage en tur ind i jeres fagforening og forlange at de bruger lige så mange penge på at forlange vores medlemskab i EU til en folkeafstemning som de bruger til at bakke S/SF plan op.

Lo har solgt alle deres medlemmer ved at bakke socialdemokraterne op, for socialdemokraterne vil aldrig stemme nej til noget af det der kommer fra EU.

Det er jo fint at vi står med åbne arme og siger velkommen til Danmark, kom bare og tage vores arbejde, med eller uden dansk løn, vi er for lille et land til at vi kan overleve på den måde, for så mange arbejdspladser er der ikke at tage af. For at sige det på pære dansk, hvad fanden skal vi selv leve af……………….

Det komme socialdemokraterne ikke med nogle forslag til, de vil sætte gang i beskæftigelsen, ja men hvad hjælper det, hvis det er europæer der kommer og tager arbejdet, arbejdsløsheden og fattige arbejder rejser rundt i hele Europa for at finde arbejde, og alt det kan vi takke EU for.
 
 
16.03-2011 | 08:55 af Claus Hamberg
Kommentar er blevet slettet.
 
 
16.03-2011 | 08:56 af Finn Sørensen
Karen Elleman, som det jo, stort set ikke er lykkedes at sætte et ben korrekt til jorden, i hendes tid som minister, - forskellige ydgaver, - er formodentligt uden for pædagogisk rækkevidde? Og hendes "Liberale opvækst" har vel givet hende moralsk rygstød, for at benytte udenlandske, underbetalte håndværkere. Men, jeg køber da godt nok heller ikke Danske varer længere, hvis jeg finder udenlandske, som er billigere! Jeg har ikke valgt os ind i EU, - men nu er vi dér, - og jeg har ingen ministerløn!
 
16.03-2011 | 10:03 af Erik Lillienfryd
Hvis de Danske lønninger er så høje, at end ikke en minister kan betale prisen, hvordan forestiller regeringen sig så, at vi andre skal kunne 'sætte gang i hjulene'?..
Nu hvor krisen kradser, er de Danske lønninger for høje til at vi kan konkurrere med udlandet. Dette gælder dog ikke for bankdirektører, samt bestyrelsesmedlemmer i de store Danske virksomheder, samt de kommunale topchefer, der i denne tid forgyldes.
Alligevel er der altså nogle der ikke vil betale for veluddannede Danske håndværkere!.
At Karen 'kendtdatter' ikke undersøger om det pågældende firma er godkendt i henhold til Dansk lov, kan næppe komme bag på mange. Den slags banaliteter er der ikke plads til blandt folk med store tanker...
 
 
16.03-2011 | 10:10 af Maria Kvolbæk
Danske lønninger for høje til en mini8sterik kan betale prisen på lovlig arbejdskraft? så er der da noget galt i Danmark--det går ad H. til og lad os få taburetterne ryddet på Borgen...valg...men hvad kan vi så få i stedet? ny ansigter ind-personer der har haft arbejdshansken på i det civile liv-prøvet at løbe stærkt og måttet knokle for deres løn--ferie er nem at få :ingen udtalelser fra Karen E.hvad bliver det næste vi ser fra hende?
 
 
16.03-2011 | 10:20 af Erik Lillienfryd
@Maria.
Det var ment som en lidt ironisk bemærkning fra min side, det med de høje Danske lønninger. Der er jo både politikere, samt erhvervsfolk, og div. 'tænketanke', der har den holdning, samtidig med at de op til overenskomstforhandlingerne, advarer i medierne, mod for store lønstigninger, for alm. lønmodtagere.
Du har ret i, at vi trænger til at få nogle mennesker ind på borgen, der selv ved hvad det vil sige at knokle, og med følgerne deraf.
 
 
16.03-2011 | 11:48 af jan ursin
De murer er bare sure nu hvor de ikke kan blive ansat.....Men dengang de VAR i arbejde lavede de helt sikkert en masser SORT arbejde.....men det er måske i orden?
Og giver dig HELT ret "Gitte Rasmussen".
 
16.03-2011 | 12:13 af Erik Lillienfryd
Det afskaffer sikkert ikke 'sort arbejde', at politikerne benytter udenlandsk arbejdskraft.
Måske mest det modsatte.
 
 
16.03-2011 | 16:54 af Henrik Kristensen
Ja hvem er det nu der lukker alle de fremmede ind i vores kære lille land? jeg nævner for at det ikke skal være for svært at gætte, det var en mand og han brugte snublekyse når han cyklede, og så han var stueren.
Klynk er ynk, Lad os nu vise de Socialdemokratter at de er ude af hamp med virkeligheden og kun gør hvad der til deres eget bedste.
Den Hvide Kanin
 
 
16.03-2011 | 16:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.03-2011 | 17:02 af Lars Nunnegaard
Han har ikke haft magt i de sidste 10 år!
 
 
16.03-2011 | 21:50 af Henrik Kristensen
Næææe men klovnen nåede at blive stueren.
Lone jeg skal tisse, i min ble! nååå nej jeg kan jo selv gå på wc, altså stueren! men beder sent en aldrig.
Den hvide Kanin
 
 
16.03-2011 | 17:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.03-2011 | 17:09 af Per Sørensen
Da jeg i 2001 skulle bruge en murer til at gøre en lyskasse mindre var opgaven ikke stor nok til at 9 ud af de 10 danske murere jeg kontaktede gad give en pris på det - for der var jo rigeligt at lave og de store jobs var vigtigere. Den ene der overhovedet gad ulejlige sig med at sende en pris - vel at mærke uden at komme og se på opgaven, for det var den trods alt ikke stor nok til - gav en pris der sagde "jeg er ikke interesseret".
Og det hedder jo udbud og efterspørgsel - fair nok. Da jeg ringede igen til en af murerne der ikke sendte pris blev løsningen at han ville sætte tid af 2 dage senere - men KUN hvis jeg ikke skulle have regning på arbejdet !!!! Nu kradser krisen for murerne og så piver de - og jeg er enig i at det meget gerne må gå i den rigtige retning igen meget snart - men nu er udbud og efterspørgsel skidt fordi lønningerne er blevet presset op af ambitiøse og utidssvarende fagforeninger der, samtidig med at de reklamerer med at sørger for en fin løn til dig og god erstatning hvis der sker fodfejl, ikke forstår hvorfor de billigere udenlandske håndværkere foretrækkes når der tages beslutninger ...... ???!
Jeg bifalder bestemt ikke ministerens valg af leverandør og hun BURDE have sikret sig at alt gik rigtigt til, men mener ikke hun skal skydes ved daggry fordi hun er minister.
 
 
16.03-2011 | 17:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.03-2011 | 17:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.03-2011 | 18:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.03-2011 | 18:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.03-2011 | 18:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.03-2011 | 19:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.03-2011 | 21:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.03-2011 | 19:08 af Kenneth Hedehøj
Syntes at dette er iorden at tjekke dette, da dette burde være iorden, især især * når det er en minister, at vi skriver om. Syntes at når en arbejdsgiver*, der er bliver fanget i sort arbejde,så skal de straffes fra skattefar af, lige som alle andre eller mere, især fordi de er et forbilled for danmark.(syntes ikke selv om dette) Bare fordi det er en minister, er det ikke iorden , skal vi blot så godtage en undskylding og sige det er ok.og du er tilgivet? Båthorn De skal knaldes som alle andre.....
Undskyldning er et Politiker tricks...syntes ikke det er ok.
Der er meget arbejdsløshed i disse tider og sort arbejde er jo ikke ok. Men det er jo måske fordi staten tilgiver nogle og ikke andre...uha og her ser vi skattefar tage de rigtige emner frem.
Er uenig med *frie tanker* da vi nogle, der har været jobløse og ikke bruger 16 timer hverdag på jobsøgning. Fat dog lige tråden! Og her tænker jeg på *per christiansen* som han skriver om. ham er jeg Enig med.
Syntes det er et fint arbejde som opsøgende arbejde de har gjort, især den ekstra indsats som de har brugt. :) godt gjort.
 
17.03-2011 | 22:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites