De kunne godt arbejde, men de vil ikke.
Mellem 60 og 70 procent af de arbejdsløse, som kommunerne mener, er sværest at få i arbejde, er først og fremmest arbejdsløse, fordi de
ikke ønsker at arbejde. Mellem 60 og 70 procent af dem er indvandrerkvinder.
Det fortæller en ny undersøgelse, som
konsulentfirmaet LG Insight ifølge Ugebrevet A4 har lavet for Integrationsministeriet.
Tallet kommer ikke bag på LG Insight, der for et par år siden lavede
en undersøgelse af interesser og holdninger til arbejde blandt
indvandrerkvinder. Her var en af konklusionerne, at der eksisterede en
uhellig alliance mellem det sociale system og mænd i indvandrermiljøet,
som vil opretholde det traditionelle kønsrollemønster.
Mønsteret kan
imidlertid ret nemt nedbrydes, hvis socialrådgiverne stiller klarere krav.
Mændene skal ikke påvirke
- Man skal ikke anerkende mænds ret til at påvirke, om kvinderne skal
være på arbejde eller ej. Vi hører også fra nogle af kvinderne, at det
er en hjælp, hvis de kan komme hjem og sige til manden, at det ikke er
deres valg, men at kommunen lægger pres på, og de skal arbejde, for
ellers ryger kontanthjælpen. Så er det argumenter, de kan dække sig ind
under, og så fremstår det ikke som deres eget karrierevalg, konsulent
Lars Larsen fra LG Insight til Ugebrevet A4.
Problemet bliver værre af, at kommunerne samtidig gør for lidt for at få indvandrerkvinderne i arbejde, konkluderer LG Insight.
- De såkaldte svage flygtninge og indvandrer-kvinder er ikke nær så svage
som svage ledige med dansk baggrund. Chancen for at komme i
beskæftigelse er næsten seks gange større for
flygtninge og indvandrer-kvinder, der aktiveres, end for aktiverede ledige
med dansk baggrund. Samtidig er de næsten lige så gode til at fastholde
et job som danske kvinder, når de først er kommet i beskæftigelse,
siger Lars Larsen.
Religion spiller ingen rolle
Han vurderer at de kommunale sagsbehandlere fokuserer alt for meget på, at kvindernes udenlandske baggrund kan være et problem for dem, når de skal have et job. Det får sagsbehandlerne til at behandle dem, som om de har meget svært ved at få job - når det oftest slet ikke er tilfældet.
- Desværre har mange kommuner en tendens til at lave nogle meget lange,
indledende afklaringsforløb på halve, hele eller flere år, uden at
kvinderne overhovedet kommer ud og stifter bekendtskab med
arbejdsmarkedet. Og det er en helt forkert strategi. Erfaringen viser,
at sprog, arbejdserfaring, kultur og religion ikke spiller nogen rolle
for kvindernes beskæftigelsesmuligheder inden for produktion og
service, siger Lars Larsen.
Hjort: Pak dem ikke ind
Beskæftigelsesminister opfordrer de kommuner, der er dårligt til at få
indvandrerkvinderne i arbejde til at lade sig inspirere af de kommuner,
som er gode til det.
- Det budskab er utrolig vigtigt, og det bekræfter mig også i, at vi
ikke skal pakke flygtninge og indvandrere ind, men have dem ud på
arbejdspladserne med det samme, for rigtig integration finder sted via
arbejdspladerne. Men det er ærgerligt at se, at den erfaring ikke er
slået igennem i kommunerne bredt, siger Claus Hjort Frederiksen til Ugebrevet A4.