
Del på Facebook
Hvis du er jobsøgende, så er du måske også en af de mange tusinde, der har modtaget et fristende tilbud om at deltage i et pyramidespil.
Op mod 150.000 jobsøgende danskere er blevet kontaktet af mistænkelige firmaer, der mod et mindre indskud lokker med enorme afkast..
Det er firmaet V-provide, der har udsendt de noget aparte tilbud til de arbejdsløse danskere.
Dertil har firmaet også udsendt e-mails til ledige for at finde personer, der kunne ringe rundt til andre jobsøgende. Hensigten var, at de skulle spørge andre ledige, om de er interesserede i at høre mere om muligheden for en indtjening på 700.000 kr. det første år og 1.400.000 kr. det andet år mod en indbetaling på 15.000 kr. til V-provide.
Det tilbud lugter imidlertid for meget af at være pyramidespil, hvilket er ulovligt, og derfor har Arbejdsmarkedsstyrelsen nu meldt firmaet til politiet.
Der har samtidig været noget uldent ved den metode, hvorpå V-provide har udsendt deres e-mails. De har nemlig benyttet andre arbejdsgiveres såkaldte CVR-numre til at få adgang til jobnet.dk og derigennem fået fingre i de arbejdsløses e-mailadresser.
Sagen ligger hos Københavns Politi, der umiddelbart vurderer, at der er tale om et forretningskoncept, der er over grænsen.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.