Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Arbejdere fra Asien vil strømme ind i Danmark

Start et spil på Spigo.dk
Spil

I går vedtog EU-parlamentet et direktiv, som skal sikre en strøm af billige sæsonarbejdere og udstationerede fra Kina og andre lande udenfor EU. Fagforeninger og politikere er bekymrede .

25. marts 2011 kl. 09:09 Niels Krogh Søndergaard og Maja Korshin
Fremover kan midlertidigt ansatte fra lande uden for EU lettere få tilladelse til at bo og arbejde her.
Fremover kan midlertidigt ansatte fra lande uden for EU lettere få tilladelse til at bo og arbejde her. Foto: Colourbox / Genrefoto
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Niels Krogh Søndergaard

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Ordet "østarbejder" får nu en ny betydning.

Fremover vil østarbejderne komme fra lande som Kina og Indien. Her er de vant til at arbejde for fem kroner i timen, ti timer om dagen og på langt ringere vilkår end dem, som vestlige EU-lande har budt arbejdere fra Østeuropa.

I går vedtog EU-parlamentet et nyt lovsæt, som åbner for, at billige sæsonarbejdere og udstationerede ansatte fra hele verden lettere kan bo og arbejde i EU.

Direktivet kommer til at rokke ved danske lønninger fremover, lyder det fra en arbejdsmarkedsforsker. Socialdemokaterne og fagbevægelsen er stærkt kritiske overfor det nye direktiv.

EU-direktivet sikrer virksomheder i EU, at de kan hyre midlertidigt ansatte langt under mindstelønnen i de pågældende lande.

Det betyder med andre ord, at sæsonarbejdere og udstationerede ansatte lovligt kan arbejde til helt ned til 15 kroner i timen.

Læs også: Kina vil kopiere dansk lærlingemodel

Direktivet blev i går vedtaget med en margin på 95 stemmer af parlamentets 736 medlemmer. Hele 209 undlod at stemme.

Socialdemokraterne stemte imod forslaget:

"Det her åbner en ladeport på klem for mennesker, som er villige til at arbejde for 15 kroner i timen. De borgerliges plan med det forslag kan kun være at sikre virksomheder flere penge ved at skabe kamp om jobbene og dermed skabe kummerlige vilkår for alle ansatte," siger Ole Christensen, arbejdsmarkedsordfører for socialdemokraterne i EU-parlamentet.

Gry Salling Midttun, arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet, bekræfter, at et af lovens vigtigste formål er, at firmaer i EU nemmere kan få billige sæsonarbejdere fra lande uden for EU.

"Med direktivet om sæsonarbejde har EU erkendt, at hvis man ikke legaliserer billig arbejdskraft, så vil den billige arbejdskraft være her alligevel - bare illegalt. Og illegale arbejdere er rigtig slemt stillet. Loven sikrer ikke lige løn og arbejdsvilkår, men den sikrer et minimum af rettigheder, for eksempel ordentlige boligforhold," siger Gry Salling Midttun, ekspert fra Københavns Universitets Institut for Statskundskab med speciale i borgere fra tredjelandes ret til ophold i EU.

Hun påpeger, at loven er minimumskrav. Danmark og de andre medlemslande kan vælge at sikre de nye østarbejdere bedre, hvis de ønsker det.

Læs også: Hvad tjener ham, der bager min bolle?

Hos den danske fagbevægelse skaber de politiske vinde fra EU stærk bekymring.

For selvom Danmark med vores EU-retsforbehold teoretisk set vil være fritaget fra loven, spår fagforeningen 3F, at det kun er et spørgsmål om tid, før eksempelvis asiater arbejder under ringe vilkår på dansk jord:

"Danmarks forbehold forsvinder på sigt, og ingen tjekker grænserne inden for EU. Derfor kan billige sæsonarbejdere strømme til Danmark og underbyde vores arbejdskraft. Det er forfærdeligt på den måde at legalisere udnyttelse af arbejdskraft," siger Lars Lyngse, faglig sekretær i de ufaglærtes fagforening 3F.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
25.03-2011 | 05:33 af Peer Pedersen
Hvad er forskellen, vi køber billige varer fra udviklingslandene, f.eks. Kina og Indien fordi vi ikke vil betale danske lønninger for det hjemlige forbrug, derfor holder vi disse landes indbyggere nede og meget værre er det at flere lande i EU f.eks. de gamle østlande forsøger at holde deres lønnivau nede for at kunne konkurrere med f.eks. Kina og Indien.
Det er dobbelmoralsk, vi vil ikke købe deres varer hvis ikke de er produceret af underbetalt arbejdskraft og ikke have dem i Danmark hvis de vil acceptere lavere løn end os.
Hvem skal producere for de lavtlønnede i de nye EU lande, det gamle østeuropa, de vil også have mere for deres penge end de har råd til, ligesom os.
 
 
25.03-2011 | 12:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.03-2011 | 12:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.03-2011 | 08:32 af gitte rasmussen
Det kan være man skulle ansætte en kineser til forfaldende arbejde i hjemmet til 10 kr. i timen. Det sygt det her…….vi skal ud af EU, der er ikke nogen anden vej.
 
 
25.03-2011 | 08:34 af Lars Nunnegaard
Så hellere en LYNKINESER!
 
 
25.03-2011 | 08:38 af gitte rasmussen
:o) ja jeg kunne aldrig finde på at udnytte andre mennesker.
 
 
26.03-2011 | 00:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.03-2011 | 11:47 af Julean Jens Michlas Nielsen
Det er helt gale vej.
Vi burde lægge løntold på multinationale selskaber på differencen på fx en kinesisk arbejder og en dansk. Hvis de hæver lønsatsen til kineseren sænkes tolden. Laver selskaberne fusk så betaler de bare tolden.

Vi kommer aldrig til at konkurre med Asien i vores velfærdsystem.
Hele den amerikanske middelklasse er nu nærmest ødelagt pga outsourcing.

Vi ødelægger vort eget samfund.
 
 
25.03-2011 | 11:57 af Helle Nielsen
Ja enig, globaliseringen er blevet uoverskueligt.
 
25.03-2011 | 12:06 af Kenneth Jakobsen
Hvis de kommer til at betale den samme skat som os andre, så er der grænser for hvor lavt de kan sælge deres arbejdskraft. Men hvis de fortsat skal tilbydes, 3-4 gange så stort et dagligt fradrag, så er det jo pludselig ikke svært at underbyde os.
 
25.03-2011 | 12:13 af Helle Nielsen
Ja måske er det måden at tackle det på.
Men der opstår tilsyneladende flere og flere problemer, ifm de ændringer vi oplever for tiden.
 
25.03-2011 | 12:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.03-2011 | 12:23 af Carsten Svendsen
Jeg tror desværre, at de skal bruges, som 'lejesoldater' i de kommende arbejdskampe! :o(
 
25.03-2011 | 12:48 af Helle Nielsen
Hvadenten der er en plan om at de skal bruges til det eller ej, bliver det ihvertfald helt klart konsekvensen.
 
25.03-2011 | 13:38 af gitte rasmussen
Enig.
 
 
25.03-2011 | 13:24 af gitte rasmussen
 
 
25.03-2011 | 15:26 af Jan Kauffmann
Det er uhyggeligt det her. På sigt kan man afskaffe alle danskere og europæere, der vil ikke være brug for dem længere og de er for dyre i drift.
 
 
25.03-2011 | 15:32 af gitte rasmussen
De laver vel nogle udryddelseanlæg de kan sende os ind i !
 
 
25.03-2011 | 15:37 af Jan Kauffmann
Det må vel være konsekvensen på sigt, for hvis europæeren ikke mere kan arbejde og tjene til livets ophold, og virksomhederne heller ikke vil betale skat til samfundets opretholdelse, hvorledes skal den europæiske befolkning så have tag overe hoved og brødfødes.


 
 
25.03-2011 | 15:42 af henning olesen
ja så slap Rønn og nu Pind for at afgøre om danske mænd eller kvinder kan få deres kæreste , ægtefælle ind i danmark, nu er der jo i teorien blevet fri adgang...
 
25.03-2011 | 16:11 af gitte rasmussen
 
 
25.03-2011 | 17:22 af Helle Nielsen
Det er en skarp artikel fra Søren Søndergaard, en flink fyr jeg virkelig sætter pris på.
Men jeg bliver faktisk ret nedslået over hvor langt EU-projektet er kommet med at favorisere markedet frem for mennesker og hvor langt de er nået mht. lovliggøre egne indgreb i eurolandenes og de lande der tilslutter sig pagten, interne forhold.

Det er alt, de kan sætte rammer for og blande sig i.

Det er deprimerende at læse på tryk, og svær at kapere på en gang.

Alligevel mange tak for linket. Det bekræftede mine værste anelser
 
26.03-2011 | 00:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.03-2011 | 18:05 af leif rasmussen
Når de rige i alle lande forener sig, er de så en slags socialister?
Er det bare alle os "kulier" som er for dumme til, at holde sammen?
 
28.03-2011 | 11:31 af henning olesen
skal vi endelig have nye tilrejsende, så hellere folk fra Østen end folk fra Mellemøsten, de har nemlig for de flestes vedkommende vist sig uegnede til integration...
 
28.03-2011 | 11:33 af henning olesen
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites