Motionsprojekter på jobbet gør ikke nødvendigvis de ansatte mere raske.
En evaluering af det 22 millioner dyre Projekt Raskijob, hvor 11 kommuner satte sig for at øge de ansattes sundhed, viste sig tværtimod at øge sygefraværet.
De 7.200 deltagere fik det simpelthen værre, efter de havde fået taget sundhedstest og fået foredrag om vejen til et bedre helbred.
Sygefraværet steg med hele 15 pct. blandt de social- og sundhedshjælpere, der var med i forsøget.
Fokus påvirkede ansatte
Sundheds- og arbejdsmiljøforsker Henrik Lindegaard Andersen fra Anvendt Kommunal Forskning har evalueret Raskijob. Han mener, at det øgede fokus på sygdom påvirkede de ansatte.
“Vores hypotese er, at det påvirkede sygefraværet hos mange af de ansatte, hvis de i deres sundhedstests fik at vide, at de og deres kolleger havde dårligt helbred,” siger han.
Usund livsstil og helbredsproblemer er udbredt blandt sosu-hjælpere, siger forskeren. Han mener, at man måske får lettere ved at melde sig syg, hvis man får at vide, at det er normalt i sit fag.
Modvillige chefer
Et andet kerneproblem i Raskijob var manglende opbakning til motion og sundhed fra cheferne.
“Maximalt halvdelen af kommunernes ledere trådte i karaktér og havde mod på at lave ændringer,” siger Jeanette Eggert Eggertsen, projektleder for forsøget.
Det viste sig, at cheferne ville ikke afsætte tid til sundhedstest og motion i arbejdstiden, når vagtplanerne skulle lægges:
“Lederne havde tit den indstilling, hvor de bare sagde ‘årh, skal de nu til at lave det motion igen? Det er åndsvagt’,” fortæller Jeanette Eggert Eggertsen.
I dag har flere virksomheder sundhedspolitik og motionsrum til de ansatte end for bare ti år siden. Jeanette Eggert Eggertsen mener ikke, at det fejlslagne millionforsøg vil føre til færre fitnessrum på danske arbejdspladser.
Virker sjældent
Tværtimod mener hun, der vil komme en endnu større bølge med sundhed på arbejdspladsen.
Sundheds- og arbejdsmiljøforsker Henrik Lindegaard Andersen ser derimod ikke den store fremtid i eksempelvis motion på arbejdspladsen.
“Jeg har ikke set ret mange overbevisende studier endnu, der viser, at motion på arbejdspladsen er noget som virker,” siger han.
De få sundhedsprojekter, der virker, er ofte så omfattende og indgribende, at man kan få sundere ansatte, ved at bruge pengene anderledes, mener han.
"Man kunne prøve med bonus- og incitamentordninger til både ledelse og ansatte. Det medvirker ofte til, at trivsel og sundhed bliver taget seriøst," siger Henrik Lindegaard Andersen.
Men en kontantbonus eller præmie er fandens værk, mener Karen Stæhr, FOA's sektorformand for blandt andet sosu-hjælperne:
"Penge er en negativ motivation, synes jeg. Det bliver hurtigt en glidebane. En chef skal have tillid til sine ansatte. De færreste ansatte kan gøre for, at de er syge," siger hun.
Men ligesom sundhedsforskeren tror Karen Stæhr heller ikke på løftede pegefingre. Hun mener, at et højt sygefravær skyldes overbelastede ansatte.
- 7.200 medarbejdere fra 11 kommuner deltog i projektet i 2008-2010.
- Blandt de ansatte, hvoraf en stor del var sosu-hjælpere, blev der uddannet næsten 300 såkaldte ‘helsepiloter’.
- Helsepiloterne skulle måle og veje deres kolleger, og teste blandt andet blodsukker og kolesterol, for til sidst at give dem vejledning og planlægge fælles motion på arbejdspladsen.
- Projekt Raskijob er støttet af Forebyggelsesfonden med 22 millioner kr.