Flere virksomheder lader deres ansatte at arbejde frivilligt i arbejdstiden.
15 procent af de frivillige sociale organisationen gør i dag brug af frivillig arbejdskraft, der er doneret af virksomhederne. Det viser en undersøgelse fra Politiken Research.
"Virksomhedernes sociale ansvar er blevet en central parameter for virksomhedernes image," siger Thomas P. Boje, professor ved Roskilde Universitet, til Politiken.
TDC er blandt de virksomheder, der lader de ansatte udføre frivilligt socialt arbejde. Her har man indført en tidsbank, hvor medarbejderne kan sætte 10 af deres årlige arbejdstimer af til socialt arbejde.
Selvom de frivillige organisationer påskønner hjælpen, er den dog ikke problemfri, lyder det fra Røde Kors.
Her oplever man, at virksomhederne f.eks. tilbyder 60 mand i fire timer en lørdag eftermiddag.
"De vil typisk gerne udføre noget fysisk arbejde, som man kan se resultatet af. Det kan være at bygge en legeplads eller male et planteværk," siger Kenneth Øhrberg, fundraisingchef hos Røde Kors til Politiken.
De frivillige organisationer har dog mere brug for, at virksomhedens ansatte gør det, de er gode til f.eks. it-arbejde.