Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 1. okt. 2007, kl. 10:58
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Anmeldelse: Duel i bedemandsbutikken

Men slå nu ikke hinanden ihjel, I to navlepillende melankolikere. For selv om jeres musik er dødssyg, så er jeg vild med jeres tekster, skriver Nyhedsavisen i en anmeldelse af Olesen Olesen.

Olesen Olesen: Kain Og Abel 

I ti år har de - side om side - været Danmarks fineste i musikalsk monotomi og sortsynet lyrik. Nu er brødrene Olesen, bestående af Henrik (guitarist og komponist) og Peter (sanger og tekstforfatter) ude i en arrangeret skilsmisse, hvorfor man får et album fra hver i denne sidste fælles udgivelse.

Producer Nikolaj Nørlund har i sædvanlig slumretæppe-stil bistået Henrik på en plade, der i al sin tristesse dog indeholder mere lys og luft end brormands direkte deprimerende bedemands-bekendelser.

Peter er sort, sort, sort (oplæser endda sin egen dødsannonce), men vinder sjovt nok på tekstmæssig kraft selv om han synger fra kanten af kisten. Min tvivl er min tro. Det er kirke nok for mig , messer han. Stærkt!

Men slå nu ikke hinanden ihjel, I to navlepillende melankolikere. For selv om jeres musik er dødssyg, så er jeg vild med jeres tekster.

Anmeldt af René Fredensborg | refr@avisen.dk

01.10-2007 | 11:23 af Lars Nunnegaard
Angående overskriften: Det er da det rette sted at afholde en duel. Kisterne jo parate!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.