Alyssa Zwonok er 13 år og bor med sin mor og to søskende i Montreal i Canada.
Hvordan fejrer I jul?
Vi står meget tidligt op om morgenen 25. december, fordi min lillebror altid kommer løbende op ad trapperne og vækker os. Men i år har vi indført, at det ikke må være før klokken 8. Så pakker vi gaver op, ringer til familie og venner for at høre, hvad de har fået, og bagefter spiser vi en slags julebrunch. Jeg skal holde jul derhjemme, men min mor og far er blevet skilt i år, så jeg ved ikke helt endnu, om de begge to vil være der.
Hvad ønsker du dig i julegave?
Jeg vil gerne have tv-serien One Three Hill?s første tre sæsoner på dvd. Jeg er lige begyndt at se sæson fire, og jeg synes den er rigtig god.
Hvad er det bedste ved julen?
At være sammen med familien. Vi er tre børn, så der er altid travlt i hverdagen. I år glæder jeg mig til at vi skal have et rigtigt juletræ. Normalt har vi et falsk træ, men det er 13 år gammelt og var begyndt at se rigtig sørgeligt ud. Så i år skal det være ægte.
Julekalenderen ?De andres Jul? er lavet af Nyhedsavisen og SOS-Børnebyerne. Halvdelen af børnene, du kan møde i avisen, er forladte eller forældreløse og bor i SOS-børnebyer i ulande rundt om i verden. De får en ny familie og en uddannelse via støtte fra faddere. Den anden halvdel af julekalenderens børn, der bor hos deres egne forældre, har Nyhedsavisens journalister fundet i resten af verden.
Du
kan læse mere om SOS-Børnebyerne og om, hvordan man hjælper forældreløse børn som SOS-fadder på www.sos-borneby.dk.
Læs også "andres jul" fra 2. december: Pou fra Laos
Læs også "andres jul" fra 1. december: Franz fra Bolivia