Major Anders Storrud leder mandag sine soldater ind i det frodige område omkring Upper Geresk-dalen i det sydlige Afghanistan.
Som kompagnichef ved Den Kongelige Livgarde er hans opgave at holde Taleban væk fra området »green zone« omkring Helmand-floden. Det er samme område, som danske og britiske tropper for nyligt erobrede fra Taleban-militsen. Og som for kun tre uger siden krævede to andre danske soldaters liv.
Anders Storrud kender risikoen ved operationer som denne. På trods af sine kun 34 år har han været udsendt i både Irak og Kosovo. Pludseligt rammer en af de danske pansrede mandskabsvogne en mine. Eksplosionen flår larvefoden af det tunge køretøj, men ingen danske soldater bliver såret. Major Anders Storrud beslutter, at køretøjet ikke må falde i hænderne på Talebanerne.
Køretøjer kan indeholde følsomt udstyr, som kan misbruges af fjenden. Derfor er det standardprocedure i det danske forsvar, at alt militært udstyr så vidt muligt skal reddes.
Det er dog altid chefen på stedet, der træffer den endelige beslutning. Pludselig flyver granater gennem luften. Taleban-krigere angriber de danske soldater med kraftige mortergranater og muligvis også raketdrevne granater. Anders Storrud bliver ramt. Han er alvorligt såret.
Kan ikke reddes
Hans kompagni tilkalder straks en helikopter, som flyver ham til felthospitalet i den danske lejr Camp Bastion i Helmand-provinsen.
Anders Storrud bliver behandlet med det samme. Men lægerne kan se, at han er så kraftigt såret, at de ikke kan gøre nok for ham i Afghanistan. Derfor beslutter de at sende ham til Danmark, så snart det er muligt at flytte ham. Men lægerne kæmper forgæves. Tirsdag morgen ånder han ud på felthospitalet i Afghanistan. Danmark har mistet sin 7. soldat i Afghanistan.