Statsminister Lars Løkke Rasmussen sætter nu alt på et bræt og foreslår efterlønnen afskaffet. Hvad ligger der bag?
Der ligger flere ting bag, men det vigtigste er, at Lars Løkke Rasmussen med sit forslag om at fjerne efterlønnen for folk under 45 år gør sig klar til et hurtigt valg.
I følge kilder tæt på statsministeren er han så klar til at udskrive valget, at de forventer, at han gør det allerede i slutningen af januar, så det kan afholdes i slutningen af februar eller i marts. Andre bud siger april/maj - men alt tyder nu på et forårsvalg.
Efterlønnen skal forhandles med partierne bag velfærdsforliget, regeringen, DF, S og de radikale. Kan de ikke blive enige og det kan de ikke, er Løkke klar til at trykke på valgknappen.
Han er nu presset så langt ud over meningsmålingernes kant, at han har valgt at bruge efterlønnens afskaffelse som det ene skud, han har tilbage i sin politiske bøsse.
Nu må det briste eller bære for Lars Løkke.
Er det en ny plan?
Nej. I følge topplacerede Venstre-kilder har Løkke været tændt på tanken siden september, hvor en meningsmåling i Berlingske Tidende viste, at 59 procent af danskerne var klar til at droppe efterlønnen.
Derfor overvejede Løkke at tage det med i sin åbningstale til Folketinget, men tøvede. En af grundene var, at finansminister Claus Hjort Frederiksen var imod.
Det er han nok stadig helt inde i både mave og hjerte - men nu er regeringen så langt ude, at Løkke løsner sit sidste skud.
Hvad er Løkkes grund til at vælge netop efterlønnen?
Den giver penge i statskassen og det er der brug for, når færre skal forsørge flere. Isoleret set giver efterlønnen 16 mia. ekstra kr. om året - men det er ikke det reelle beløb.
Der vil stadig være folk, der er nedslidte og skal have en pension - og så skal alle de, der har betalt til efterlønnen, have deres penge tilbage. Det har Finansministeriet beregnet til 60 mia. kr. i et svar til Finansudvalget.
Den anden grund er, at Løkke med angrebet på efterlønnen satser på at splitte oppositionen. Og det er nok så vigtigt for en presset regering.
S-SF har hidtil sagt kategorisk nej til at forringe efterlønnen, mens der ikke er noget, de Radikale hellere vil. Regeringen har tidligere forsøgt at lægge fælder for oppositionen - vi nævner i flæng folkeskolen, point-systemet og ghetto-planen.
Hver gang har S-SF holdt sammen - ved at satse på efterlønnen får Løkke ikke splittet S-SF, men udstillet forskelligheden mellem S-SF og R.
Hvad med DF - vil de af med efterlønnen?
Helst ikke, nej. Men de kan også læse meningsmålinger, som en topplaceret DF-kilde siger - og i DF's eget bagland er der også pres på efterlønnen.
Så de har tænkt tanken, selvom de udadtil vil?? s??????stå????? bag efterlønne?n??.? ??D?F? er derfor i en klemme overfor? ?V??K? - ligesom R e?r i forhold S-SF.
Hvorfor er efterlønnen så politisk betændt?
Fordi den lagde grunden til den kontraktpolitik, som Anders Fogh Rasmussen vandt tre valg på. Hans forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, brød sit efterlønsløfte tilbage i 1998 og tabte magten.
Det har ingen ønsket at gentage.
Men det gør Løkke jo nu?
Ja og nej. Han vil først ændre efterlønnen efter et valg - det vil V og K slå på igen og igen.
Men han har igen og igen pointeret, at han står vagt om efterlønnen. Senest i september, hvor han slog syv kors for sig, da han blev spurgt til netop den meningsmåling, hvor 59 procent siger ja til at afskaffe efterlønnen.
"Vi har et efterlønsforlig og det bliver der ikke rokket ved," sagde han dengang.
Siden er han blevet 'presset' af sine egne - men det er et skin-pres. Presset er bl.a. kommet fra Løkkes nære allierede, regionsborgmester Carl Holst - og man skal være mere end blåøjet for at tro, at de to ikke har talt sammen forinden.
Nu er Løkkes politiske line-dans forbi. Han har meldt klart og der er kun en vej.
Valg.
Læs hele Lars Løkkes tale her.
Avisen.dk's politiske redaktør, Elisabet Svane, analyserer statsministerens nytårstale