Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ambulancefolk bliver overfaldet, mens de redder liv

Start et spil på Spigo.dk
Spil

32 gange sidste år oplevede københavnske ambulancefolk vold eller trusler. Og tendensen er stigende.

21. aug. 2008 kl. 21:09 Michael Lund
Det kan være alvorligt, hvis sikkerheden for ambulancefolkene ikke er i orden - for så går det ud over de tilskadekomne. I et tilfælde måtte man eksempelvis evakuere en patient, før man kunne gå i gang med behandlingen.
Det kan være alvorligt, hvis sikkerheden for ambulancefolkene ikke er i orden - for så går det ud over de tilskadekomne. I et tilfælde måtte man eksempelvis evakuere en patient, før man kunne gå i gang med behandlingen. Foto: Arkivfoto
Del på Facebook

Det kan være farligt at redde liv.

Landets ambulancefolk udsættes jævnligt for vold, trusler og stenkast, når de kaldes ud for at hjælpe syge og kvæstede borgere.

Alene i København var der sidste år 32 overgreb mod ambulancefolk. Og tendensen er stigende: Året før var tallet 26, og i de første syv måneder af 2008 har der været 19 episoder med vold eller trusler, oplyser Københavns Brandvæsen.

»Og det her er kun toppen af isbjerget. Der er langt flere episoder, som aldrig indberettes af vores medarbejdere,« siger Jes Øksnebjerg, der er viceambulancechef i København.

Problem i hele landet

I Odense og Århus, hvor Falck kører ambulancer, har man intet samlet overblik over episoderne.

»Men vore medarbejdere oplever også voldelige episoder. Og det er naturligvis helt uacceptabelt, for man skal kunne udføre sit arbejde under trygge forhold,« siger pressechef Mikkel Andreas Beck.

Blandt de 19 episoder, som de københavnske ambulancefolk har været udsat for hidtil i år, er blandt andet trusler om tæv fra berusede personer, skub fra ophidsede pårørende til tilskadekomne samt et bagholdsangreb i bydelen Nørrebro, hvor unge med indvandrerbaggrund angreb ambulancefolkene.

Bruger politieskorte

»Det er især berusede og psykisk syge personer eller unge på euforiserende stoffer, som volder os problemer. Det er dybt alvorligt, for jo mere vi skal tænke på vores egen sikkerhed, jo mere kan indsatsen over for de tilskadekomne blive forsinket,« siger Jes Øksnebjerg og nævner et eksempel, hvor ambulancefolkene var nødt til at evakuere patienten fra et uroligt område, før man kunne gå i gang.

I perioder rykker ambulancerne kun ud i visse københavnske bydele, hvis de har politieskorte.

Københavns Brandvæsen har nu lavet en voldspolitik for at klæde de ansatte på til at håndtere de farlige situationer.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
22.08-2008 | 10:42 af Jesper Kristensen
Danmark er simpelthen så polariseret efterhånden. Der findes ikke en udtalelse fra politikerne, som ikke bliver efterfulgt af "stokkemetoden". Alt skal forbydes, gøres ulovligt, straffes og rettes ind. Det er som om det aldrig rigtig er nok at forsøge sig med dialog og andre metoder "af det gode" - der skal bare partout knaldes en straf i ryggen af samtlige politiske tiltag.

At det står virkelig skidt til understreges jo kun af, at selv Falck nu er blevet ofre. Blot det mindste, der lugter af autoriteter (redderne er trods alt uniformerede) er tilsmudset af denne her enormt straforienterede måde, som politikerne fører sig frem med (og det er så absolut ikke begrænset til den siddende regering - alle de andre er dælme også godt med i opløbet).

Hvis politikerne vil have respekt fra folket, så skal de simpelthen til at anlægge nogle politikker, der faktisk har hold i en psykologisk forståelse af, hvordan vi mennesker reagerer.

Men ok, det kræver åbenbart en virkelig lang uddannelse at forstå, at tryk avler modtryk.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites