Peter Brinch er 28 år, og det kan ses. Reality-kæresten Amalie ser i hvert fald rynker og synes tilsyneladende, at han ikke længere kan være sit gammelmandsudseende bekendt.
Hun har derfor overvejet, hvordan man kan reparere på Peters rynkede ansigt og har nu afsløret sine planer over for Her og Nu.
"Jeg synes, det kunne være vildt flot med botox til Peter. Bare lige til at fjerne rynkerne i panden og omkring øjnene," fortalte hun, mens Peter stod ved siden af.
Han skal dog ikke føle sig truffet, for Amalie er streng, men retfærdig i sin vurdering af skønhed.
"Jeg skal helt sikkert have botox, når jeg begynder at få rynker. Og når jeg engang har fået børn, skal brysterne også laves. Jeg synes, det er fint, at folk får lavet det, de ikke er tilfredse med. Det er vigtigt at have selvtillid," fortalte den 20-årige tv-stjerne.
Hun vil også gerne smide lidt overflødigt fedt i jagten på selvtillid og planlægger derfor at supplere botox og bryster med en god, gammeldags omgang fedtsugning.
"Altså bare lige lidt i siderne," fortalte hun, mens Peter kiggede spørgende på hende.
Derefter stillede han det oplagte spørgsmål.
"Hvor?"
Kilde: Her og Nu