Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Alle kan lære af Dødens Engel

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Historien om nazilægen Josef Mengele kan hjælpe mennesker verden over til at undgå flere folkemord, mener historikere.

• Verdens værste læge ville redde verden

7. maj 2008 kl. 12:16 Morten Runge
Del på Facebook

Vi kan bruge Josef Mengeles historie til at undgå flere folkemord i fremtiden.

Historien om nazilægen Josef Mengele, som under Anden Verdenskrig udførte bizarre eksperimenter på fangerne i kz-lejren Auschwitz, beviser, at helt almindelige læger er i stand til at begå tusindvis af mord på uskyldige fanger i videnskabens navn, hvis omgivelserne er de rette.

Det mener to fremtrædende danske forskere i Tysklands rolle under Anden Verdenskrig.

»Vi har haft et alt for ensidigt billede af, at gerningsmændene bag folkemord som det nazistiske var psykopater. Men lægerne var helt almindelige mennesker, og historien viser, at det kan ske mange steder,« siger kz-arkæologen Anders Otte Stensager, der er forfatter til bogen Nazilægen Mengele – liv og forbrydelse .

»Derfor kan historien om Mengele hjælpe os til at være bedre på vagt,« siger han.

Ikke uhyrer

Det er Claus Bundgård Christensen, der er lektor i historie på RUC, enig i.

»Det er relevant at få at vide, at læger også godt kan være gerningsmænd,« siger han.

Han har skrevet bogen Under hagekors og dannebrog , som handler om de danskere, som deltog i kampen på Nazitysklands side.

Også her var den nye viden med til at nuancere mange danskeres opfattelse af dem, der samarbejdede med tyskerne.

»Historier som disse viser, at folk, der begår uhyrligheder, ikke nødvendigvis er uhyrer. De kan være ganske almindelige mennesker,« siger Claus Bundgård Christensen.

Han mener også, at vi kan bruge forskningen i holocaust til at undgå lignende masseudryddelser.

»Folkemord er ikke noget særligt tysk fænomen, de er almen gyldige og kan ske mange steder i dag,« siger Claus Bundgård Christensen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
07.05-2008 | 13:17 af xandra
Det er et rigtigt godt emne at tage op. Vi skal netop indse at disse forbrydelser er passeret. Vi har endda selv bidraget(sagen med KOPENHAGEN).

Unge skal undervises i at alting ikke var så lyserødt i Danmark, på den måde kan vi måske undgå passivitet??
 
 
07.05-2008 | 13:22 af xandra
 
 
07.05-2008 | 13:29 af Lars Nunnegaard
Ja og vi bidrog med en skandinavisk flugtrute efter krigen!
 
 
07.05-2008 | 13:45 af Fealasy
 
 
07.05-2008 | 14:53 af Niels-Henrik Pedersen
Tak til xandra for relevant link !

Den danske deltagelse i bl.a. Buchenwaldforsøgene er også omtalt i Eugen Kogon s "SS - Hitlers Terrorkorps" udgivet i 1946. Forfatteren var østrigsk socialdemokrat, og blev som sådan arresteret i 1938 og derpå indespærret i Buchenwald indtil befrielsen i 1945.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites