I mere end fem år er den arbejdsløse arkitekt Pia Helledi blevet sendt rundt i et utal af kommunale aktiveringsprojekter. Ingen af dem har hjulpet hende nærmere målet om at få et almindeligt arbejde.

Pia Helledi er kun en blandt flere tusinde aktiverede, som hvert år bliver sendt ud i nær ved virkningsløse aktiveringsprojekter. Året efter, at en kontanthjælpsmodtager har været i kommunal aktivering, har hun i gennemsnit blot halvanden uges mere arbejde end en, der ikke har været i aktivering. Det viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI).

De kontanthjælpsmodtagere, der har størst chance for at komme i arbejde, er dem, der bliver sendt ud i private virksomheder. De har til sammenligning været i arbejde i gennemsnitlig to måneder mere, end hvis de ikke havde været i aktivering.

»I kommunale aktiveringsprojekter går de aktiverede typisk kun rundt sammen med andre aktiverede. Hvis de derimod er i privat jobtræning med løntilskud på en privat virksomhed eller offentlig arbejdsplads, er de ude i det almindelige arbejdsliv. Jo mere normalt arbejde, jo større er chancerne for at få job,« siger forskningsleder ved SFI Anders Rosdahl.

Tidsspilde

Pia Helledi mødte i et halvt år hver dag op på et århusiansk beskæftigelsesprojekt, hvor kvinderne kunne vælge mellem at gøre rent på aktiveringscenteret eller lave mad til de andre aktiverede. Mændene kunne vælge mellem at være på et metal- og træværksted eller gå ud og feje blade.

»Jeg synes, det var tidsspilde. Jeg har ikke hørt om nogen, der er kommet i arbejde efter det projekt. Det er jo heller ikke ligefrem fordi det pynter på cv?et. Nærmest tværtimod,« siger Pia Helldi, der siden har været i flere andre kommunale aktiveringsprojekter.

Arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten Jørgen Arbo-Bæhr foreslår, at de kommunale projekter afskaffes. I stedet skal folk enten i aktivering på en rigtig arbejdsplads eller have hjælp til at klare deres problemer.

»Aktiveringsindsatsen har slået fejl. Man har satset på aktivering, hvor kontanthjælpsmodtagere er blevet holdt fast i ligegyldig beskæftigelse,« siger han.

Den løsning vil den konservative beskæftigelsesordfører ikke være med til.

»Det offentlig skal lære af erfaringerne i det private. Vi skal ikke forkaste projekterne men i stedet sørge for, at der kommer bedre ledelse, så forholdene kommer til at minde mere om en almindelig arbejdsplads,« siger Jakob Axel Nielsen.

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. En af hans ansatte oplyser dog, at det ikke nødvendigvis er målet med kommunernes beskæftigelsesprojekter at få folk i arbejde.

»Succeskriteriet på kort sigt er måske et andet end beskæftigelse. Formålet kan være at finde ud af, hvad folk kan klare. Det kan vise sig senere, at man må give folk førtidspension. Men alle skal have en chance,« siger specialkonsulent Lars Nielsen.