Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Agnes Cupcakes fra skurk til HK-duks

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Den tidligere så udskældte butik Agnes Cupcakes indleder nu et usædvanligt samarbejde med HK Handel.

10. feb. 2012 kl. 11:26 Irene Stelling
I HK Handel mener man, at alt for mange unge under 18 år behandles dårligt af deres arbejdsgivere. Derfor forsøger de nu at nå de unge gennem en kampagne på Facebook.
I HK Handel mener man, at alt for mange unge under 18 år behandles dårligt af deres arbejdsgivere. Derfor forsøger de nu at nå de unge gennem en kampagne på Facebook. Foto: Facebook
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Irene Stelling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Det er ikke mange måneder siden, at Kristian Vangsgaard, direktøren for Agnes Cupcakes, kaldte sine ansatte for "wannabe reality tv-stars".

Medierne og HK Handel kastede sig frådende over ham, fordi hans unge ansatte ikke havde faste arbejdstider og tilmed blev truet med bøder på 250.000 kr., hvis de afslørede forretningshemmeligheder.

Nu har piben fået en anden lyd.

Agnes Cupcakes har indgået overenskomst med HK Handel og indleder i dag sammen med fagforeningen en kampagne på Facebook for at oplyse unge om deres rettigheder.

Målet er at gøre det eksklusive bageri til én af Danmarks bedste arbejdspladser for unge i fritidsjob.

"Vi har på kort tid skabt 60 arbejdspladser og har altid ønsket at behandle vores medarbejdere ordentligt. Overenskomstforhandlingerne med HK Handel viste os, at der var behov for at justere et par ting. Men vi fik også bekræftet, at vi i forvejen gjorde en masse ting rigtigt i forhold til medarbejderne, og i dag er vi glade for at have papir på, at forholdene er i orden." siger Kristian Vangsgaard, direktør og stifter af Agnes Cupcakes.

Baggrunden for kampagnen er, at nye tal viser en markant overvægt i antallet af sager, hvor unge med fritidsjob inden for detailbranchen får overtrådt deres rettigheder.

Underbetaling, krav om at gå syg på arbejde eller selv finde en afløser under sygdom og behandling som andenrangs medarbejdere er blevet hverdag for unge fritidsjobbere i Danmark.

"Nutidens unge arbejder i stigende grad under dårlige forhold, der burde høre fortiden til. Samtidigt er der opstået en kultur, hvor de unge slet ikke overvejer at melde sig i fagforening, når de har et fritidsjob. De er vokset op med, at tingene er i orden, og mange tror, at deres rettigheder er sikret ved lov. Det betyder, at der ikke er nogen til at tale den unges sag, hvis det går galt," siger Jørgen Hoppe, formand for HK Handel.

Kampagnen kan ses her

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites