Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

AG København i vild CL-pulje

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Der venter de danske håndboldmestre kamp til stregen, når holdet skal spille Champions League i den kommende sæsons.

28. juni 2011 kl. 14:28 Christina E. Ledertoug og Jonas Sahl
Lars Jørgensen og resten af de danske mestre fra AG København får kamp til stregen, når de skal spille Champions League. Arkiv
Lars Jørgensen og resten af de danske mestre fra AG København får kamp til stregen, når de skal spille Champions League. Arkiv Foto: www.agk.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Jonas Sahl

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Der er her til formiddag blevet trukket lod til dette års Champions League i håndbold, hvor det nye danske storhold, AG København er med for første gang.

Og københavnerne får deres at se til. For holdet skal op i mod selveste franskmanden Nikola Karabatic, der efter manges mening er verdens bedste håndboldspiller.

AG København havnede nemlig i gruppe D, hvor de møder Karabatics klub - franske Montpellier.

Jesper Nielsens drenge skal også møde det tyske storhold THW Kiel, der vandt Champions League i 2007 og 2010, og den spanske klub Ademar Leon, der har mange spanske landsholdsspillere på holdet.

AG København møder også det noget mere ukendte hold Pick Szeged fra Ungarn.

Heller ikke Bjerringbro-Silkeborg, der tabte DM-finalen til netop AG København, får det let i den fornemme turnering.

Spansle Ciudal Real og tyske Füchse Berlin bliver noget af en mundfuld, erkender holdets træner Nikolaj Jacobsen over for hbold.dk.

"Det var ikke drømmelodtrækningen, vi fik at se i dag," siger han til hjemmesiden.

Heller ikke kvindeklubholdene skal forvente en let mesterturnering.

Viborg, der fik et wild card til turneringen, skal klare holdet sig igennem en række kvalifikationskampe, men så venter bl.a. norske Larvik, der er forsvarende CL-mestre.

FC Midstjyllands mestre står over for et møde med Buducnost? og Thüringer HC? i gruppe A, mens finaletaberne fra Randers HK skal op imod Györi og Hypo Niederösterreich. Kronjyderne skal dog ligesom Viborg igennem kvalifikationskampe før turen på første klasse er i hus.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites